Øverst: Fisker på Inle LakeI midten: Huse i landsbyen Inn-Paw-Kon
Nederst: Markedet i Nam-Pan – bag alle bådene
En bådtur på Inle Lake er lidt et must selv om, det er det, som alle turister gør. Heldigvis er området ret stort, så man er godt spredt, men de forskellige seværdigheder er gamle håndværk fra Inle Lake kulturen, som er gjort til workshops for turister og souvenirboder. Konceptet er sådan set bare, at man sejler fra souvenirbod til souvenirbod, og så ser man selvfølgelig Inle Lake området på vejen. Selve de steder, hvor man gør et stop er lavet til turisterne, men på vejen passerer man de lokale samfund, som stadig lever i landsbyer af huse på pæle, som dyrker forskellige afgrøder, og som fisker på søen.
Turen går først tværs gennem søen – tilbage samme vej, som jeg kom i går – til landsbyen Inn-Paw-Kon, hvor der er et væveri, hvor de producerer og væver med lotus; og med silke og bomuld. Derefter går det via en smedje til ”5-day market” i Nam-Pan. 5-dages markedet er et marked, som skifter hver dag mellem 5 forskellige steder, og det er mest kendt for det flydende marked i Ywama, men det er ikke dér i dag. Der er virkelig mange både i Nam-Pan, og vi kravler fra båd til båd et længere stykke for bare at komme i land. Det er lidt svært at se, hvor man egentlig kan gå, da det er grønt det meste – men noget er græs; andet er åkander... :-) Sejlturen foregår mest i områderne ved ”kanten af søen” (det er lidt svært at tale om en kant...), hvor der ikke er åbent vand, som midt på søen, men man sejler i en slags kanaler mellem åkanderne, og ind i mellem står der huse på pæle, eller der er marker med grøntsager, hvor jorden stikker over vandet. Det er en fascinerende natur med denne blanding mellem land og vand, og alt foregår på både. Hvad der er vand, og hvad der er land, skifter med årstiderne, da vandstanden svinger ret meget mellem regntid og den tørreste periode. Jeg mener, at det svinger mellem 1 og 2 meter, så markerne er oversvømmet i regntiden, og husene svæver ikke så højt på pæle, som de gør nu. Til gengæld vil man ofte se dem stå midt på vandet. Landsbyerne er et virvar af sejlrender og huse, bambusbroer, både, og kabler til elforsyning af forskellig standard.
I Nam-Pan ser vi også et bådbyggeri. Det tager 4 mand en måned at bygge en fragtbåd på ca. 12 meter, og båden koster 1500 dollars – dertil kommer motoren, som er meget kostbar. Efter endnu et kloster til samlingen, fortsætter vi til pagoden Phaung Daw Oo, som har 4-5 mindre buddha-figurer stående centralt. Folk donerer så bladguld til figuren, og det sætter de selv på, så figurerne i dag ikke længere kan kendes som buddha-figurer. Det er nærmest bare nogle ustrukturerede guldklumper på ca. en halv meters højde.
I Ywama er der en guld og sølv workshop og en paraply workshop med paraplyer lavet af bambus, mens papiret er en træsort, som koges, så man kan lave papir af fibrene. Hvert sted er det det samme show. Vi skal se en demonstration, og så er der ellers souvenirshops i lange baner. I Ywama sidder også 2 ældre kvinder og 2 piger på omkring 8 år og demonstrerer deres meget særprægede halsbeklædning. Kvinder får i denne stamme fra Kayin staten så mange ringe på, at deres hals bliver meget lang (”longneck”). Kvinderne kan alt i alt (inkl. bronzen på benene) bære op mod 8 kg bronze, og systemet er, at de begynder som 8-årige med 14 ringe, og derefter får de en ring om året, så de som 19-årige har 25 ringe, og det er maksimum. Det ser ganske specielt ud, men er nu også ganske invaliderende, så det er lidt svært have en entydigt positiv mening om denne tradition. Ringene skal være på altid; dag og nat. Det lidt specielle er så, at denne stamme hører til i den etniske gruppe Kayin i Kayin-staten et stykke fra Inle Lake, så de er importeret som turistattraktion. Der sad også et par stykker i Bagan.
Turen går videre forbi ”Floating Gardens” i landsbyen Kela, som er haver, som flyder på vandet ved, at de er dannet på bambusflåder. Planterne er på denne måde altid oven vande, og får selvsagt rigelig vand, og de tøjres med lodrette bambuspinde. Dagens sidste turist event er et besøg i Nga-Phe-Kyanug klosteret, hvor munkene har nogle katte som de muntrer sig med at lave kunstner med, så katten hopper gennem en lille ring. Det er blevet så meget en turistattraktion, at klosteret nu er kendt for ”jumping cat”, men det er nærmest et show, som kører hvert 15. minut – men udføres af en kvinde og ikke af munkene. Det er spøjst, hvordan noget så banalt kan blive en attraktion.
Til slut sejler vi blot tilbage igen til Nyaungshwe. Dagens bådtur er en ganske smuk oplevelse gennem Inle Lakes kanaler og specielle beboelser, men det er helt igennem et turistshow, og det er godt, at jeg ikke skal bruge tid på så mange souvenirboder hver dag. Jeg køber jo alligevel ikke noget.
Turen går først tværs gennem søen – tilbage samme vej, som jeg kom i går – til landsbyen Inn-Paw-Kon, hvor der er et væveri, hvor de producerer og væver med lotus; og med silke og bomuld. Derefter går det via en smedje til ”5-day market” i Nam-Pan. 5-dages markedet er et marked, som skifter hver dag mellem 5 forskellige steder, og det er mest kendt for det flydende marked i Ywama, men det er ikke dér i dag. Der er virkelig mange både i Nam-Pan, og vi kravler fra båd til båd et længere stykke for bare at komme i land. Det er lidt svært at se, hvor man egentlig kan gå, da det er grønt det meste – men noget er græs; andet er åkander... :-) Sejlturen foregår mest i områderne ved ”kanten af søen” (det er lidt svært at tale om en kant...), hvor der ikke er åbent vand, som midt på søen, men man sejler i en slags kanaler mellem åkanderne, og ind i mellem står der huse på pæle, eller der er marker med grøntsager, hvor jorden stikker over vandet. Det er en fascinerende natur med denne blanding mellem land og vand, og alt foregår på både. Hvad der er vand, og hvad der er land, skifter med årstiderne, da vandstanden svinger ret meget mellem regntid og den tørreste periode. Jeg mener, at det svinger mellem 1 og 2 meter, så markerne er oversvømmet i regntiden, og husene svæver ikke så højt på pæle, som de gør nu. Til gengæld vil man ofte se dem stå midt på vandet. Landsbyerne er et virvar af sejlrender og huse, bambusbroer, både, og kabler til elforsyning af forskellig standard.
I Nam-Pan ser vi også et bådbyggeri. Det tager 4 mand en måned at bygge en fragtbåd på ca. 12 meter, og båden koster 1500 dollars – dertil kommer motoren, som er meget kostbar. Efter endnu et kloster til samlingen, fortsætter vi til pagoden Phaung Daw Oo, som har 4-5 mindre buddha-figurer stående centralt. Folk donerer så bladguld til figuren, og det sætter de selv på, så figurerne i dag ikke længere kan kendes som buddha-figurer. Det er nærmest bare nogle ustrukturerede guldklumper på ca. en halv meters højde.
I Ywama er der en guld og sølv workshop og en paraply workshop med paraplyer lavet af bambus, mens papiret er en træsort, som koges, så man kan lave papir af fibrene. Hvert sted er det det samme show. Vi skal se en demonstration, og så er der ellers souvenirshops i lange baner. I Ywama sidder også 2 ældre kvinder og 2 piger på omkring 8 år og demonstrerer deres meget særprægede halsbeklædning. Kvinder får i denne stamme fra Kayin staten så mange ringe på, at deres hals bliver meget lang (”longneck”). Kvinderne kan alt i alt (inkl. bronzen på benene) bære op mod 8 kg bronze, og systemet er, at de begynder som 8-årige med 14 ringe, og derefter får de en ring om året, så de som 19-årige har 25 ringe, og det er maksimum. Det ser ganske specielt ud, men er nu også ganske invaliderende, så det er lidt svært have en entydigt positiv mening om denne tradition. Ringene skal være på altid; dag og nat. Det lidt specielle er så, at denne stamme hører til i den etniske gruppe Kayin i Kayin-staten et stykke fra Inle Lake, så de er importeret som turistattraktion. Der sad også et par stykker i Bagan.
Turen går videre forbi ”Floating Gardens” i landsbyen Kela, som er haver, som flyder på vandet ved, at de er dannet på bambusflåder. Planterne er på denne måde altid oven vande, og får selvsagt rigelig vand, og de tøjres med lodrette bambuspinde. Dagens sidste turist event er et besøg i Nga-Phe-Kyanug klosteret, hvor munkene har nogle katte som de muntrer sig med at lave kunstner med, så katten hopper gennem en lille ring. Det er blevet så meget en turistattraktion, at klosteret nu er kendt for ”jumping cat”, men det er nærmest et show, som kører hvert 15. minut – men udføres af en kvinde og ikke af munkene. Det er spøjst, hvordan noget så banalt kan blive en attraktion.
Til slut sejler vi blot tilbage igen til Nyaungshwe. Dagens bådtur er en ganske smuk oplevelse gennem Inle Lakes kanaler og specielle beboelser, men det er helt igennem et turistshow, og det er godt, at jeg ikke skal bruge tid på så mange souvenirboder hver dag. Jeg køber jo alligevel ikke noget.
Det ser rigtig spændende ud. En særpræget natur.
SvarSlet