Fredag den 24. februar

Øverst: Phoulao
Nederst: Nam Neun

Jeg står forholdsvis tidligt op, så jeg kan være sikker på at fange en bus, hvis den dukker op. Jeg fik jo beskeden klokken 08:00 i går, så jeg møder op kl. 07:20. Der er ikke umiddelbart nogen bus, men jeg får dog at vide, at den kommer. På et tidspunkt kommer så den pick-up truck, der skal køre turen, men den er tom, og han gør tegn til, at der skal flere folk til før, han kører. Jeg husker straks den unge fyrs få engelsk gloser i går. ”Klokken 08:00 – nogen gange.” Der kører ikke nogen pick-up truck i dag, så jeg prøver at spørge til, hvad man så gør. Nogle andre unge fyre siger så, at der kommer en bus fra Vientiane, hvilket slet ikke kan passe, da den så skulle være kørt til midnat, men så er det pludselig en bus fra Phonsavan, og det giver bedre mening, da den så vil være hér 2-3 timer efter afgang kl. 08.00. – Men hvorfor begynde at snakke om Vientiane? – Og hvorfor er der ingen, som har sagt det før? Det er eneste bus, så de må da vide det? Det er typisk laotisk! Klokken lidt i 10:00 dukker en fin mini-van op, og han har et par passagerer og kører turen for en lidt dyrere pris, men det er overkommeligt, så jeg springer på.
Endnu engang går turen gennem bjergene, og selv efter adskillelige bjergture i Laos kan jeg stadig blive imponeret over naturen. Laos bjerge er forrygende. En fordel ved denne nye, fine bil er, at det går lidt hurtigere på de stejle bjergsider, og så jeg kan ankomme så tidligt, at jeg kan nå med en bus til næste by, Vieng Thong, allerede i dag. Det vil være godt, for ellers bliver transporten i morgen til Nong Khiaw så lang, at jeg ankommer sent og ikke får set byen inden afgang næste dag. Jeg bliver sat af i Phoulao, som er en lille landsby 7 kilometer nord for Nam Neun, da dette er T-krydset, hvor jeg skal springe på en bus mod vest. Chaufføren i mini-van’en siger, er der kommer én inden længe, så jeg skal bare vente. Jeg venter i et par timer og begynder at spørge en dame, som er dukket op – ellers er der kun børn. Hun viser ti fingre og giver tegn til, at man skal sove først. Skod! Så har jeg samme problem igen. Der kører kun én bus, og den begynder i en by mod vest tidlig morgen, og så er den hér klokken 10:00. Nå, jeg kan ikke lave andet hér midt i bjergene, så jeg venter lidt længere i håb om at der kommer et eller andet kørende, men det gør der ikke. Der kører stort set ingen biler mod Vieng Thong. T-krydset i Phoulao ligger på spidsen af en bjergtop, så vi er ganske højt oppe, og det blæser en del. Det er en lille, men stendød landsby, og en lille butik, hvor man kan købe nogle få ting, som drikkevarer og cigaretter, men ellers er der ikke noget. Ingen mad. Men udsigten er da i det mindste helt forrygende. Kvinden, som sagde, at bussen først kører i morgen, pegede mod Nam Neun, da hun forklarede om et sted at sove – tror jeg da. For da jeg senere får hende til at gentage det, går det op for mig, at hun peger på nabohuset på hjørnet af T-krydset. Der er bygget en helt ny lille og ikke helt færdig bygning, og jeg kan se numre på de to døre indenfor, så det er et mini guest house. Men hun viser mig ikke værelset, eller forklarer mig prisen, eller på nogen måde forsøger at yde nogen service, så jeg beslutter, at jeg vil gå tilbage til Nam Neun for natten. Det er typisk laotisk mentalitet. Man har lige bygget et nyt guest house, men man formår simpelthen ikke at sælge varen eller at yde nogen form for service. I det hele taget har Laos mange muligheder, men laoterne mangler drive til at udnytte dem. Det er meget specielt med denne mentalitet midt mellem de driftige thaier, vietnamesere og kinesere. Laotisk mentalitet minder om Afrika på det område. Desværre for Laos.
Så fik jeg mig også lidt ”trekking” i Laos. De 7 kilometer til Nam Neun er en meget smuk tur, men det er selvfølgelig lidt langt med fuld oppakning, og så går det stejlt ned hele vejen. Hmm. I morgen tidlig skal jeg den modsatte vej... I Nam Neun finder jeg – efter ganske meget besvær – et guest house, som er udmærket taget i betragtning, at dette er en meget lille by. Hér i byen er der et lille marked og nogle små restauranter, så jeg kan få mad, så det er fint. Til min store undren dukker der 4 franske pensionister op før aftenstide. De er kørende i egen mini-van og har en guide med. De vælger også – efter lidt overvejelser, da standarden på værelserne er lidt noget andet, end de er vant til – at overnatte hér, og det gør mig bestemt ikke noget. Den fyr, som viste mig hen til stedet var en underlig fyr, og selv om jeg tror, at han blot ved sine makabre fagter prøvede at forklare mig, at han ikke ville bryde ind på mit værelse i nat og stjæle mit kamera, så .... fint med nogle flere folk. Og med en fremragende guide, som taler flydende fransk og udmærket engelsk; han har bl.a. også været chauffør og guide nogle uger for en af forfatterne til Lonely Planets guidebog om Laos, så han er bestemt en god guide. Disse 4 franske pensionister rejser jo på en helt anden måde end mig, og jeg må sige, at når man har økonomien til det – og i øvrigt har behov for komforten – så er det bestemt en god måde at rejse på. Han kan sørge for alt, og han introducerer en masse ting, som det kræver en tolk at få at vide. Han sørger for, at maden bliver lavet lige, som det skal være, at tingene er i orden på vores guest house, og at de tænder nogle timer for generatoren. Han har kørt dem rundt på forskellige ture, og de har set en række forskellige etniske landsbyer på vejen, hvor de bare stopper op og kører ind. Den slags oplevelser får man ikke, når man tager på fast arrangerede ture, og slet ikke når man rejser med lokal transport som mig. Selv om det koster en del penge, så kan en guide på visse ture være en rigtig god idé!
Om aftenen tænder generatoren – jeg så ellers nogle søde små vanddrevne generatorer nede i floden, men det giver nok kun strøm til enkelte husstande. Der er ingen kontakter på mit værelse, så jeg formoder, at sengetid må være, når de slukker generatoren, – det er så ikke endnu, hvor klokken er 22:45... :-) Det er et udmærket værelse, hvor jeg har lidt forskelligt selskab. Ud over myg, edderkopper og andet småkryb, så er der en gekko og en mus, så det er jo vældig selskabeligt. :-)