Velkommen til min rejseblog

Dette er mine rejsebeskrivelser fra 12 ugers rejse på den indokinesiske halvø i Sydøstasien i vinteren 2012. Turen er gået gennem Burma, Thailand, Laos, Vietnam og Cambodja, og det er blevet til 11.500 km med bus og båd samt et par enkelte togture, så der har været mange timer på vejene. En del af rejsen har været en forholdsvis traditionel backpackerrejse, som er så normalt i denne region, men jeg har dog forsøgt at gøre mine beretninger interessante med gode historier og historiske perspektiveringer, så jeg håber, at der er lidt for enhver smag.

Jeg vil fremhæve mine 26 dage i Burma fra den 14. januar til den 8. februar! Dette har for mig været den afgjort mest interessante del af min tur, da Burma er så markant anderledes at rejse i end resten af Sydøstasien. Desuden sker der store forandringer i Burma i disse måneder, og det har været interessant at være tæt på begivenhederne. Burma brænder i disse måneder af længslen efter fornyelse, og det mærkes!

VELKOMMEN !!

Rejserute
Dubai (UAE) – Bangkok (Thailand) – Yangon (Burma) – Meiktila – Bagan – Mandalay – Myitkyina – Katha – Mandalay – Kalaw – Nyaungshwe (Inle Lake) – Yangon – Bangkok (Thailand) – Chiang Mai – Chiang Rai – Chiang Saen – Chiang Khong – Huay Xai (Laos) – Pakbeng – Luang Prabang – Vang Vieng – Vientiane – Paksan – Phonsavan – Muang Kham – Nam Neun – Nong Khiaw – Muang Ngoi Neua – Muang Khua – Dien Bien Phu (Vietnam) – Hanoi – Halong Bay – Hue – Danang – Hoi An – Saigon – Phnom Penh (Cambodja) – Kratie – Siem Reap – Battambang – Kampot – Sihanoukville – Koh Rong – Sihanoukville – Krong Koh Kong – Bangkok (Thailand)

Oversigt over indlæggenes indhold
..9/1-10/1 ..Dubai og verdens højeste bygning, Burj Khalifa
11/1-13/1 ...Bangkok
................Afsnit om Burmas historie
14/1-16/1 ...Yangon – med Shwedagon Pagoden
17/1-18/1 ...Meiktila
19/1-21/1 ...De tusinder af templer i Bagan, ånderne på Mt. Popa
................................................................... og flodsejlads til Mandalay
22/1-24/1 ...Mandalay og U Bein’s Bridge i Amarapura
25/1-27/1 ...Myitkyina i Kachin-staten, som er en etnisk gruppe
..................................................................i konflikt med militærstyret
28/1-31/1 ...På en fragtbåd fra Katha til Mandalay
..1/2 .........Mandalay
..2/2-4/2 ....Trekking fra Kalaw til Inle Lake
..5/2-6/2 ....Nyaungshwe med bådtur på Inle Lake
..7/2-8/2 ....Yangon og tur til Twante i delta-regionen
..9/2-13/2 ...Bangkok, Chiang Mai, Chiang Rai og Chiang Saen (Golden Triangle)
14/2-18/2 ...Huay Xai, 2 dages sejlads på Mekong og Luang Prabang
19/2-21/2 ...Vang Vieng, Vientiane og Paksan
22/2-25/2 ...Phonsavan, Muang Kham og Nam Neun
.................................................– en udfordrende rejserute i bjergene
26/2-28/2 ...Nong Khiaw, Muang Ngoi Neua og Muang Khua
..............................................– idylliske landsbyer ved floden Nam Ou
29/2-2/3 .....Dien Bien Phu og Hanoi
..3/3-4/3 ....Halong Bay
..5/3-7/3 ....Hue med kongepaladset, Danang, Hoi An og ruinerne i My Son
..8/3-13/3 ...Saigon (Vietnam), Phnom Penh (Cambodja) og Kratie
14/3-15/3 ...Angkor Wat og sejltur fra Siem Reap til Battambang
16/3-18/3 ...Battambang med bambustog og Kampot med saltmarker og fiskerlandsbyer
19/3-21/3 ...Paradisøen Koh Rong og Sihanoukville
22/3-24/3 ...Krong Koh Kong og jungletur i Cardamom-bjergene
25/3-28/3 ...Bangkok, Ayuthaya og hjemrejse

Onsdag den 28. marts

Øverst: Grand Palace
I midten: Temple of the Emerald Buddha
I midten: Phra Wiharn Yod, Prasat Phra Dhepbidorn, Phra Mondop
Nederst: Dusit Maha Prasat Throne Hall

Jeg flyver først fra Bangkok i aften, så jeg skal have dagen til at gå. Til det formål har jeg gemt ”Grand Palace”, som vel egentlig er den seværdighed i Bangkok, som står øverst på listen over, hvad man skal se, men jeg har altså gemt det til i dag. Grand Palace er et 218.000 m2 stort område centralt i Bangkok med templer og det gamle palads. Det svarer vel lidt til det danske Amalienborg og domkirken, – det er bare langt større og mere overdådigt. Området er omgivet af en høj mur ud til resten af byen, så man kan ikke rigtigt se bygningerne fra afstand, og da de ligger ganske tæt inde på området, så trækker det jo lidt ned med hensyn til, hvor scenisk det hele er. Det er forholdsvis dyrt at komme ind og se det, og der er rigtig mange turister, og dertil kommer, at dele af området er lukket af eller er under renovering, så jeg er ikke som sådan overimponeret. Jeg har set langt kønnere ting rundt omkring i Sydøstasien de sidste måneder, men jeg må dog indrømme, at det er stort og fyldt med så mange små kunstneriske detaljer, at man bliver helt forpustet. Det gælder generelt for templer i Asien, at der er lagt ubegribeligt mange ressourcer i det, og hvis jeg tænker på de utallige templer og paladser, som jeg har set, så tæller det jo millioner og atter millioner af mandetimer. Så det mest imponerende ved Grand Palace er egentlig, at man har sådanne gamle bygninger med så stor historisk, religiøs og kunstnerisk betydning samlet på et lille område, – og man vedligeholder dem.
Det mest betydningsfulde tempel er ”Temple of the Emerald Buddha”, som er en buddha-statue med en lang historie. Den er ikke så stor endda, og er lavet i jade stone, dvs. den er grøn, men har været dækket til, da den første gang blev fundet i en stupa i Chiang Rai. Et stykke af dækket var faldet af og afslørede den lysende grønne sten, hvilket begyndte legenden om ”The Emerald Buddha”. Forskellige konger flyttede rundt på statuen indtil den endte hér i det nuværende Bangkok. De første dele af tempelområdet blev bygget omkring 1770’erne, da thaierne flyttede hovedstaden til Bangkok efter Ayuthayas fald i 1767, og buddha-statuen blev flyttet til Bangkok i 1778 (fra Laos, hvor den stod i 226 år..). Grand Palace blev bygget i 1782 som bopæl for kongen, og kongedømmets administration blev flyttet hertil, og siden hen er der kommet flere og flere palæer og templer til samt nogle stupaer med nogle af de gamle kongers grave. Der er også en stor model af Angkor Wat. I dag er kongens residens flyttet til det nordlige Bangkok, men paladset bevogtes stadig med en garde som ved Amalienborg i Danmark. Der er vagtskifte netop, som jeg kommer forbi, og man kan sige meget godt om de danske garders stil og disciplin, men de slå ikke thaiernes. Det er gennemført perfektionistisk, og det lange ritual slutter endda med, at den ene garde afslutter med at rette uniformen til på den nye garde, så alt er knivskarpt.
Efter endt sightseeing går jeg tilbage til hotellet efter min bagage, og så er det ellers blevet tid til at tænke på lufthavnen. Turen derud går glat, og flyveturen til Dubai ligeså. Inden afgang er det lidt panik nær ved, hvor jeg sidder. To niqab-klædte matroner størrelse ”meget stor” har et problem med selen; den kan ikke nå rundt om dem. :-) Men det er da godt, at personalet har udstyret til denne situation. De henter en smart lille forlænger, som man kan klikke på, og så er vi sikret, at de damer ikke flyver rundt i kabinen under take off. Man må sige, at der er stor kontrast mellem passagererne på dette fly, – ovenpå sidder Eva Mendes på Business Class... :-) Nå, jeg får et længere transit i Dubai i nat inden, jeg lander i København i morgen over middag.
Min rejse er ved at lakke mod enden, og jeg kan begynde at tænke på de kommende ugers gøremål i Danmark. Det har været en lang men også uforglemmelig tur rundt i Asien, hvor jeg synes, at jeg har formået at få vekslet lidt mellem det normale ”backpacker track” og nogle mere almindelige, lokale områder i de forskellige lande. Det har været interessant at stifte bekendtskab med den sydøstasiatiske mentalitet og religion, og jeg har sat pris på at kunne komme tættere på historien om en region, som har været enormt plaget af konflikter i især de sidste 100 år. Asiaterne er et ydmygt og omhyggeligt folkefærd, og de udviser generelt stor gæstfrihed og imødekommenhed, så det har været meget let at rejse her, og det er selvfølgelig også én af hovedårsagerne til, at det er så populært at rejse i Sydøstasien. Det er ganske enkelt noget helt andet end mine rejseoplevelser fra Afrika.
Jeg håber, at I af jer, som har holdt ud til at læse mine skriverier, har været underholdt af at følge rejsen. Det er jo nok ret få, som har tygget sig gennem det hele, da jeg har skrevet en del, – det er blevet til omkring 145 sider, – men I kan så trøste jer med, at I kun er blevet præsenteret for nogle af de bedre blandt de 6700 billeder, som jeg har fået knipset. :-) Tak for interessen for denne gang!

Tirsdag den 27. marts

Jeg skal spare jer for flere billeder af Bangkok, så her kommer et bilede af

de flydende haver på Inle Lake, Burma

Også denne dag skal jeg bare trille rundt i gaderne og købe nogle ting. Jeg begynder dagen hos en skrædder, da jeg skal have nogle nye bukser til, når jeg spiller jobs, og her kan jeg får dem skræddersyet til forholdsvis billige penge, – 180 kr. betaler jeg for høj kvalitet og bukser skræddersyet til mig. Han tager mål, og jeg finder ud af, at han faktisk er fra Burma, – han er Kachin, så det er jo hyggeligt, når jeg netop har besøgt Kachin-staten. Efter endt måltagning til bukser, tager jeg bussen til området med Bai Yoke bygningen, som er én af de højeste bygninger i Bangkok. – Måske egentlig den højeste. Der er i hvert fald en masse turister dér, og man skal betale adgangsbillet for at komme derop. Jeg dropper det – mest fordi, jeg ikke har flere penge tilbage... – men jeg får da købt, hvad jeg skal bruge i nogle af de tusinder af butikker, som ligger spredt i de mange markeder, supermarkeder og gadebutikker. Det er helt ubegribeligt, så mange handelsmuligheder, der er, og det er ganske uoverskueligt at finde ud af, hvor man skal gå hen. Om aftenen skal jeg atter forbi skrædderen til ”fitting”, og de passer perfekt i første forsøg, så det er jo helt perfekt. Alternativt var de blevet rettet til, og så kunne jeg hente dem i morgen.
Det er helt mærkeligt sådan at bo flere dage i den samme by, da jeg jo max har haft 2 nætter samme sted de sidste 2½ måned, men skal man gøre det, er Bangkok bestemt er passende sted. Det er en virkelig stor by med alt, hvad man overhovedet kan få brug for, og jeg forestiller mig, at man kan bo her i årevis og stadig finde nye steder og begivenheder, som man kan besøge. Selv om man bliver lidt træt af trafikken og den travle stemning, så er der også meget godt i Bangkok, og jeg har hotel i et roligt og smuk kvarter tæt på centrum, så det er helt perfekt.

Mandag den 26. marts

Øverst: Ayuthaya Historical Park
I midten: Fra Wat Maha That
Nederst: Og I skal da lige se en munk vande blomster... :-)

Jeg vil gerne se Ayuthaya, og da jeg kun har begrænset tid til det, så har jeg valgt blot at købe en dagstur fra Bangkok, så det er programmet for i dag. Jeg skal møde op allerede klokken 07:00, og dér dukker der en fin minivan op, som kører de 1½ times kørsel mod nord til byen Ayuthaya. Ayuthaya er Thailands stolte historiske sted med ruiner fra den gamle hovedstad fra midten af 1300-tallet til byen blev ødelagt af burmeserne i 1767. Kongedømmets hovedstad blev placeret på en stor ø i floden, netop hvor 2 andre floder løber sammen med floden Chao Praya, som løber videre mod syd igennem det nuværende Bangkok, så den gamle hovedstad var placeret på et i handelsmæssigt øjemed strategisk perfekt sted. Desuden har det været optimalt at skulle forsvare på en ø med vand til alle sider. Det var således også kongedømmet Ayuthaya, som voksede sig så stort, at det i 1431 væltede Angkor kongeriget, og denne thaiernes stormagtstid regnes for at være grunden til Thailands senere regionale betydning som stormagt. Efter Ayuthayas fald blev der etableret en ny hovedstad i området med det nuværende Bangkok.
I dag er der skudt en moderne by op omkring de gamle ruiner, og de fremstår derfor som arkæologiske områder spredt rundt omkring i en moderne by, så charmen ved det gamle kongedømme er bestemt forsvundet. Det er interessant nok at se de gamle ruiner, men mest på grund af den historiske betydning. Selve ruinerne er blot museumsseværdigheder, som er sat stort op for de mange turister, og de ligger tæt mellem veje, butikker og hvad man nu ellers har i en moderne by. En diametral modsætning til det fredfyldte Bagan i Burma.... En af de mere triste ting, som man kan se, er resultatet af efterårets oversvømmelser, som ramte ruinerne i Ayuthaya hårdt. De stod i 1-3 meter vand, og på alle ruinerne kan man se grænsen med det lyse mudder for, hvor højt vandet har stået. Man må håbe, at de arbejder på nogle forholdsregler mod, at det sker igen.
Det er ikke verdens bedste guidede tur med en guide, som taler forfærdelig dårligt engelsk, så man forstår højest tidspunktet, hvornår bussen kører igen til næste sted, og så er selve turen heller ikke optimalt planlagt. Der er nogle steder, som vi vel egentlig burde se, men som ikke indgår i programmet, så det er jo mærkeligt, men vi ser da en masse ruiner, og da jeg de sidste uger har set rigtig mange ruiner....., så er det fint nok med sådan en overkommelig dosis af gamle sten, – og så er det ellers tilbage i bussen med air condition. :-)
Tilbage i Bangkok står den på det sædvanlige besøg i Khao San området til noget mad, og så har jeg jo en god terrasse med udsigt til floden, hvor cruiserne med lys og karaokemusik sejler forbi i en lind strøm. Jeg er holdt op med at tælle antallet af gange, hvor de synger den asiatiske udgave af ”Happy Birthday”. – Man får en mistanke om, at hvis der er fødselarer ombord på bådene, så skal de synge fødselsdagssang netop ud for mit hotel....

Søndag den 25. marts

Fra tagterrassen på mit hotel i Bangkok

I dag er planen, at jeg skal på weekend markedet. Det er jo søndag, og Chatuchak er et enormt weekend marked med alt, hvad man kan forestille sig. Jeg behøver heldigvis ikke, at tage så tidligt af sted, da jeg nok næppe orker en lang dag på markedet. Det er kæmpestort! Jeg tager en bus derud og træder ind i et spindelvæv af små gader med butikker. Det er umuligt at finde rundt hér, så man går bare i en retning, og så må man købe noget, hvis man ser det, for man finder nok ikke stedet igen. Der er over 15.000 butikker! – Og mere end 200.000 besøgende om dagen. Man kan få alt lige fra madvarer til tøj, elektronik, service, dimser og mere tøj. Det er ubegribeligt stort, men et passende sted for mig at bruge en dag inden, jeg skal hjem. Jeg har jo ikke købt mange ting undervejs på min tur, da jeg ikke har gidet at slæbe det, men nu er det tid til at få købt det, som jeg skal have med hjem.
Jeg finder lidt forskelligt, og får også købt nogle bukser, som rent faktisk er lange nok til mig! :-) Det er ellers ret trættende at se på tøj i Asien, da 99% af det er noget ragelse, og det kræver noget energi at lede efter det rigtige sted, hvor man kan få noget af en bare rimelig kvalitet. Efter at have vandret mig selv træt på blot en brøkdel af det koloenorme marked vender jeg snuden hjem mod hotellet og restauranterne med aftensmad, og sådan gik første dag i Bangkok.

Lørdag den 24. marts

Øverst: Hængekøje i skoven
I midten: Udsigt over skoven i det sydlige Cardamom Mountains
Nederst: Vandfald på Tatai floden

Jo, man kan godt sove i en hængekøje, men en seng er nu bedre. :-) Myggenettet har virket fint. Der er spændt et stykke plastik ud over hængekøjen, så selv om det regner lidt om morgenen, så kan man fint bare blive liggende og vente på, at guiderne får gang i bålet til noget morgenkaffe og en lunet baguette. Det er simpel morgenmad, men jeg tror nu, at jeg vil foretrække det frem for frugt, som har ligget i skoven natten over....
Efter morgenmaden pakker vi sammen og kører videre tilbage mod Krong Koh Kong. På vejen gør vi holdt ved et vandfald på Tatai floden, som er en større flod end floden fra i går. Det er et fint vandfald, og det er mere spektakulært, men ikke så perfekt til at svømme i. Det er dog godt med et vandfald under alle omstændigheder, så jeg kan få fjernet lidt af junglesnavset inden, jeg kommer tilbage. Jeg vi forsøge at få en bus videre med det samme, og jeg skulle jo nødigt tage livet af min sidemand med den syrlige duft af jungle og hængekøje. :-) Vi bliver nogen tid ved vandfaldet, og kører derefter tilbage tidsnok til, at jeg kan nå bussen til Bangkok i dag. Der er ikke noget at lave i Krong Koh Kong, så jeg vælger at tage af sted med det samme, så jeg får en dag mere end planlagt i Bangkok.
Busselskabet, som jeg køber billet hos, er eneste selskab, som sælger billetter helt til Bangkok, men jeg skulle nu nok bare have sørget for turen selv med lokal transport i mindre bidder. Selskabet kører kun de 10 km til grænsen, og derfra skal jeg alligevel skifte til andre busser, så det kunne jeg egentlig godt have klaret selv. Men på den anden side så skulle jeg med denne billet være sikret at komme helt til Bangkok i dag, og jeg vil nødigt strande i Trat for en overnatning, så det er nok den dyrere billet værd. Det går fint ved grænsen, om end han bruger en evighed på at tjekke mit pas, da han tjekker stemplerne 3 gange, så det tager tid. Jeg har aldrig forstået systemet med stempler i pas. Det er ét stort kaos, så det er umuligt at overskue, – og jeg har efterhånden temmelig mange stempler i mit pas, – så det giver næppe megen mening at tjekke det. Anyway, sådan er det jo verden over.
Efter grænsen er der først en del ballade med at finde en bus til os, men så dukker der en fin luksusminivan op, og da vi, der skal helt til Bangkok, kan fylde den op, kører den os helt til Khao San Road, som er området med guest houses for backpackere, så jeg slipper for yderligere transport i Bangkok. Det er fint, og jeg ankommer klokken 21:00. Jeg vader rundt i over en time for at finde et værelse. Det er lidt sent, så der er kun dårlige og dyre værelser tilbage, og jeg skal være her nogle dage, så jeg vil finde et ordentligt sted. Efter en times søgen beslutter jeg mig for at gå 1 km mod nord til det sted, hvor jeg boede sidst. De har kun dyre værelser tilbage, men jeg er heldig at finde et værelse på nabohotellet. Der er én, som har reserveret et værelse, men som ikke er dukket op, så det får jeg. Det er perfekt, når jeg nu skal være her i 4 dage. Det er billigt, der er udsigt til floden fra værelset, og på hotellet er der balkoner og en skøn tagterrasse, og jeg har badeværelse og internet. Det er et scoop for 44 kr. i denne del af Bangkok, så jeg klager ikke, og det er sent, så et bad, noget mad på Khao San Road og en seng er lige, hvad jeg har brug for ovenpå en lang dag. – Eller ovenpå en lag tur. Dette er sidste hotel, så herfra skal jeg kun slæbe mine ting til lufthavnen.

Fredag den 23. marts

Øverst: Trekking i skoven
I midten: Vandfald i skoven
Nederst: Vi kører på små motorcykler gennem skoven

Jeg finder noget morgenmad på et gadekøkken og mødes med de andre, som skal af sted på turen. Vi er fem i alt, og på fem motorcykler – vi har en guide hver – sætter vi kursen mod bjergene. Det går først mod syd tilbage ad asfaltvejen, Conservation Corridor, og efter 20 km kører vi ind på grusvejene i skoven. Første stop er på en lille sti, hvor vi starter vores trekking for at se, om vi kan finde nogle dyr. Det er kun 2-3 timers trekking, så det er ikke så langt, men det er til gengæld temmelig ufremkommeligt. Junglen er virkelig tæt, og når vi forlader stien, er det ret besværligt at komme nogen vegne. Vi forsøger at følge lyden fra nogle gibbonaber, men det er for svært at komme derhen. Ellers ser vi mest flagermus, krybdyr og insekter – og kradsemærker efter grise og efter bjørne, som stjæler honning fra bierne, som bor indeni de hule træer. Ja, og så ser vi en del igler – på vores fødder. Vi er alle godt pakket ind med strømperne udenpå bukserne, men de elendige små udyr prøver at komme ind alle vegne, så det er ret irriterende.
Efter gåturen kører vi videre ind i skoven, og via små stier kommer vi til et fint vandfald. Det er et rigtigt fedt vandfald med en lille sø nedenfor. Man kan springe de 7-8 meter ned fra toppen, og man kan svømme ind bag vandfaldet og kravle op på en lille klippeafsats. Et superfedt lille vandfald, og det er tiltrængt med en svømmetur ovenpå vandreturen gennem grene og spindelvæv og efter den støvede motorcykeltur. Efter endt svømning er det tid til frokost, og vi går et stykke ned gennem den lille flod. Hér i den tørre tid er der ikke mere vand end, at man kan springe fra sten til sten.
Turen går videre på motorcyklerne gennem nogle landsbyer og nogle plantager med pepper, gummi, kardemomme og en masse andet, som jeg ikke finder ud af, hvad er. Efter nogen tid kører vi noget af vejen tilbage igen og drejer fra i skoven til det sted, hvor vi skal overnatte. Guiderne, som alle er lokale folk og tidligere soldater, gør klar til natten med hængekøjer til os alle og med bål til en dejlig omgang barberque. De har sågar en flaske whisky med, om end det er lidt flot at kalde det whisky. Der er ikke mange procenter i den, men den står nu godt med grillstegt gris, løg, grønne tomater, baguettes med mere.
Efter endt grillmad gør vi klar til nattrekking. Vi skal forsøge at finde nogle dyr, og guiderne har en lygte på et stort batteri med. Det er ikke meget, vi ser, men lidt bliver det da til. Første dyr er der egentlig ikke rigtig nogen, der ser – jeg ser kun skyggen. Vi går på en lang række. 7 mand med en guide forrest og bagerst, og to positioner foran mig springer et dyr på størrelse med en stor hare eller en lille gris over stien og strejfer guidens ben. Mere ser vi ikke til den. :-) Mens vi langsomt går videre gennem den tætte skov i bælgmørke med den kraftige lygte og nogle lommelygter, ser vi ellers mest edderkopper (store!) og andre sjove insekter. Vi ser også en rovfugleunge, som ligger i skovbunden, og da vi senere passerer samme sted ser vi moderen, en rovfugl med vingefang på 1-1½ meter, flyve væk. Vi ser også en lille slange. Den er ikke mere end 20-30 cm lang, men dog giftig. Som guiden siger: lille eller stor – ”same, same”. :-) Det er ham, som går bagerst – altså foran bagerste guide, – som ser den krydse stien, så jeg, som går to pladser foran, er tilsyneladende gået lige forbi den. Men den er altså heller ikke så stor. :-) Men okay; selv om jeg ikke lige så slangen, så skal jeg indrømme, at man ser sig pænt godt for, hvor man træder, når man sådan vader gennem en jungle med alskens kryb i bælgmørke.
Efter endt nattrekking går vi ombord i hængekøjerne. Vi er alle mere eller mindre mumificerede i myggespray, og dertil kommer, at det er nogle fine militærhængekøjer med myggenet over, så de lukker tæt, så det skal nok blive fint. Vi må se, om man kan sove i sådan en tingest.