Wat Phra Singh, Chiang Mai, med donationerne hængende fra loftet
Vi ankommer med en times forsinkelse til Chiang Mai, og jeg deler en tuk tuk med 2 australske piger fra samme sovekabine på toget – vi får halveret prisen ved blot at gå 150 meter væk fra togstationen; så kender vi de klassiske turistområdesygdomme igen... Jeg finder et billigt værelse tæt på centrum, og det er bestemt ikke forhold, jeg er vant til efter mine dage i Burma. Her betaler jeg 35 kroner for et værelse med en ok seng, eget bad, god mulighed for at vaske tøj (mine jeans efter 4 ugers rejse.... fire dage på en fragtbåd, 3 dages trekking, og nogle dage i det varme Yangon og Bangkok... jeg siger ikke mer’... :-)...), og så er der gratis internet på hotellet.
Fra mit sæde i tuk tuk’en fra stationen spejder jeg næsten forgæves for at se en thai i mængden. Chiang Mais centrum ER turister, og det er en moderne by med moderne forhold, caféer osv., så det minder om en sommerdag i København – vi har jo også enkelte thaier..... I morgen vil jeg tage på tur ud af byen, og så kan jeg bruge dagen i dag på den obligatoriske sightseeing i byen. Den gamle by er omgivet af en voldgrav, og der er mange templer, som udgør byens mange kulturelle seværdigheder. Jeg må dog indrømme, at disse templer er ren nedtur, når man netop er landet fra Burma. Dér kan Thailand efter min mening ikke følge med – eller i hvert fald ikke Chiang Mai. I Bangkok er det nogle store og imponerende paladser og templer.
En stor del af en buddhists religiøse liv handler (i praksis) om gerninger, som skal gøres for at forbedre sin karma, og udover meditationerne er den væsentligste af disse gerninger donationerne til munkene. Det gælder både donationer, når munkene går tiggergang, men også når en buddhist besøger et tempel, er det helt givet, at man vil donere nogle penge eller købe mad, blomster eller røgelsespinde og lys, som stilles frem til buddha-figurerne. Thaierne har fået skabt nogle mere eller mindre moderne måder at udtrykke disse gerninger på. Templet, Wat Chedi Luang, har således en montre med 7 små buddha-figurer (der er en forskellig for hver dag), hvor man i en sprække i en donationsboks foran kan putte penge i. Derefter vil en maskine afspille en slags meditation eller velsignelse for giveren. Der er også en mindre buddha-figur, hvor man selv kan sætte bladguld på. I Chiang Mais mest betydningsfulde tempel, Wat Phra Singh, kan man også donere 100 bath (knap 20 kroner) som fem 20-bath sedler i et plastik etui, som hænges op i et gitter midt i templet, og så er der et lille kort, som fortæller, hvem giveren er, – det skulle jo helst være den rigtige karma, der krediteres. Sælgerne ude foran anretter fade med et vist antal små portioner mad (frugt) – formodentlig svarende til antallet af munke i templet, – så man kan købe et fad og derigennem gøre en donation til hver munk. Den oprindelige tradition er jo, at munkene går rundt med en skål og samler mad fra hver husstand, som de gør i Burma, men jeg tror, at man har tilpasset denne lidt uhensigtsmæssige form for donationer til munkene i Thailand. Jeg har i hvert fald ikke set det i Thailand, og de små donationer af mad i templerne har vist mere symbolsk karakter, for at holde traditionen i hævd. Til gengæld giver man penge i templerne, og jeg har også set, at munkene modtager penge, når de går tiggergang (med en lille taske og ikke med en madskål).
Nå, på min vandring rundt finder jeg i hvert fald ud af, hvad jeg skal i morgen. Jeg vil leje en motorcykel og køre op på et bjerg nær Chiang Mai, hvor der er et større tempel og nogle Hmong landsbyer. Og så må der jo være noget udsigt på sådan et bjerg....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar