fredag den 6. januar 2012

Velkommen til min rejseblog

Dagene flyver af sted, og dagen nærmer sig, hvor jeg letter og sætter kursen mod fremmede og ikke mindst varmere himmelstrøg. Asien bliver noget helt andet end det Afrika, jeg kender fra tidligere rejser. Det bliver et møde med frodige landskaber og et væld at etniske grupper, men også de større byers kaos og mangfoldighed. Jeg ser frem til at møde et gæstfrit folkeslag og håber, at jeg kan komme lidt ind under huden på denne særegne del af verden, som på en gang udfyldes af pagodernes meditative ro med ældgamle buddhistiske traditioner, men som også trods dette ideal om indre fred er den region i verden, der de seneste 100 år har været hårdest ramt af konflikter og krige. Ikke mindst Burma har jeg store forventninger til. Dette gyldne land, som er kørt i sænk af 50 års militærdiktatur og verdens længstvarende borgerkrig (over 60 år), rummer på én gang så megen skønhed og elendighed, og jeg håber, at jeg får mulighed for at blive vidne til begge dele. Vi må se, om myndighederne tillader mig at se ”bagsiden af mønten”…

Jeg rejser mandag den 9. januar via Dubai, hvor jeg får en dag til forhåbentlig at se lidt af byen. Derefter går det videre til Bangkok, og hvis ikke jeg får problemer med visum til Burma, så skulle jeg gerne lande i Rangoon lørdag den 14. januar. Efter Burma går turen gennem Thailand til Laos, Vietnam og gennem Cambodja tilbage til Bangkok.

Undervejs vil jeg opdatere interesserede læsere med rejseberetninger. Det bliver en lang tur, så der kommer mange indlæg, men man kan så sortere i dem – eller blot kigge billeder :-)

Velkommen !

5 kommentarer:

  1. Wheee... jeg smutter lige med i kufferten, ik'!

    SvarSlet
  2. Også mig! Silas er dog ikke sikker. Han mener at han kommer alt for langt bagud med lektierne ;-)
    Håber du kommer til Burma- vil rigtig gerne høre mere om det lukkede land!

    SvarSlet
  3. Rigtig god tur! Glæder os til at følge med!

    SvarSlet
  4. Håber du får set lidt af Dubai. Glæder mig til at se billeder mm.Håber også at turen gik planmæssigt

    SvarSlet
  5. Spændt på at høre om du fik visum?

    SvarSlet