Tirsdag den 10. januar

Burj Khalifa - 828 meter højt

Jeg har kun været på hotellet i 7 timer, da jeg forlader det igen, så jeg må have været en god forretning. Der er så også lige et par lønninger, der skal betales. Da jeg ankom kl. 01:00 i nat, skulle der 4 mand og en kvinde til at betjene mig… Anyway. Jeg har 24 timer i Dubai, så jeg skal være selektiv med, hvad jeg vil se. Jeg skal se nogle af de imponerende skyskrabere i New Dubai, men regner ikke med at skulle gøre brug af nogen af de mange tilbud – det er alt for dyrt, og meget kræver reservationer. Desuden vil jeg se det gamle Dubai og den gamle havn.
Det begynder med en gåtur langs kajen ved Dubai Creek, hvor de mange dhow fragtskibe lægger til. Det er halvstore træbåde med høje sider – en stil som ses i forskellige udgaver i hele dette arabiske område over til Østafrikas kyst. Det er som om kroppen – og øjnene – lige skal vænne sig til, at det nu er sommer med 25 grader og solskin. – Men jeg klager ikke. :-) I en gyde i den gamle bydel, Deira, finder jeg noget morgenmad på et lokalt cafeteria. Jeg skal med båd over Dubai Creek, og får også set lidt af Bur Dubai, og derefter sætter jeg kursen mod vest mod den nyere bydel. Der er – for tiden – 2 metrolinier i Dubai, så det er ret let at finde ud af. Med mit tidspres for øje må jeg tage det vigtigste først, og det er Burj Khalifa – verdens højeste bygning! Det er et helt vanvittigt syn, der møder én, når man træder ud fra metrostationen. Den skyskraber er simpelthen så høj, at man bliver overvældet af det. Man kan næsten ikke rumme den indenfor ens synsfelt på én gang, og man kan kun skimte toppen. Det er så også naturligt, at det er overvældende – man har jo aldrig set noget, som er højere. 828 meter! Der skal jeg op! Jeg frygter lidt, at det mislykkes, da jeg ved, at man skal købe billetter på forhånd, men at der dog er et begrænset antal billetter, som kan købes ved direkte fremmøde – de koster så 4 gange så meget. Ved siden af Burj Khalifa ligger et stort luksuriøst indkøbscenter, Dubai Mall, og jeg finder ud af, at billetter til ”at the top, Burj Khalifa” købes i Dubai Mall. Jeg kan bare ikke finde indgangen… Nå nej, man går ikke i Dubai, man kører. Så jeg må gå ind gennem parkeringskælderen. Da jeg stiller mig i køen, er jeg super heldig. En ung mand kommer hen til mig og vil sælge en billet, som han har købt på forhånd til om en time. Perfekt!.
I forhallen ses et citat af Emiren, som – sammen med sine oliepenge – har været en væsentlig drivkraftigt i projektet med at gøre Dubai til det, det er i dag. Der står: ”The word imposible is not in the leaders’ dictionaries. No matter how big the challenges, strong faith, determination, and resolve will overcome them.” Det rammer ganske godt ind, hvad der er Dubais selvforståelse. Hér skal alt kunne lade sig gøre. Både indenfor økonomi, arkitektur, underholdning, luksusliv osv. Dubai vil være størst og hurtigst med ALT – hvilket fx også understreges af, at de er ved at bygge verdens største lufthavn. Burj Khalifa er bygget på kun 6 år med op til 13.000 arbejdere på én gang. Den nye metro tog endnu kortere tid (jeg mener, at det var 2-3 år og med 30-40.000 arbejdere), og her går vi i Danmark og skal slås med metrobyggeri frem til 2018…
Elevatoren er et kunststykke i sig selv. 124 etager kører vi op på – vil jeg tro – ét minut. (Det passer ganske fint, da den skulle køre 10 m/sek.) Det giver tryk i ørene, og jeg tænker, at den næste Bruce Willis film, da skal have en scene, hvor han kæmper mod ”the bad guys” i denne skakt. Hvis skidtet knækker, kan man i princippet falde flere hundrede meter ned. Vildt… Udsigten fra observationsetagen på dette Dubais Babelstårn – man kommer ikke helt til toppen, som er en tynd spids – er helt utrolig. Der er lidt diset, så man kan desværre ikke se så langt, men udsynet over Dubai er vildt. Man kan stå og se ned på taget af en bygning langt nede vel vidende, at denne bygning er – en skyskraber! Desuden kan man se den kunstige ”halvø”, Palmen, og Verdenskortet, som er en lang række kunstige øer, som danner et verdenskort.
Nå, så fik jeg set det vigtigste. Klokken er allerede 16:00, så det er begrænset, hvad jeg kan nå. Jeg når ikke til den allernyeste bydel, men det er også langt at tage metroen for at se nogle skyskrabere og nogle dyre restauranter. Når man står nede på gaden mellem skyskraberne, så kan man i virkeligheden ikke se så meget. Jeg vil dog gerne lige nå ud til Burj al-Arab, som er et 321 meter højt hotel, bygget på en kunstig ø. Hotellet er formet som sejlet på en dhow og er byens vartegn – det er den bygning, som de fleste har set billeder af.
Trafikken i Dubai er også noget særligt. En almindelig vej i byen er 2-sporet og ofte mere. Den centrale vej parallelt med og 2-3 km fra kysten er 6-sporet!! Endnu en grund til, at man ikke rigtig går i Dubai. Når alting er så stort, så bliver der langt at gå, og det er en længere tur bare at gå til modsatte hjørne af et kryds…
Burj al-Arab er flot, men ellers ikke noget særligt. Der er sikkert vidunderligt indvendigt, men så skal man nok lige huske en trillebørfuld penge. :-) Metro til lufthavnen, og 15 minutter med paskontrol og security, og så er jeg klar til afgang. Alt synes at fungere i denne lufthavn, og jeg har ikke mødt nogen videre køer til noget som helst. Men jeg er megatræt. Jeg har gået rigtig langt i dag – nok ca. 10 km, – og jeg har sovet for lidt, så når jeg først sætter mig ned på caféen i lufthavnen, melder trætheden sig så voldsomt, at jeg næsten ikke kan hælde min kaffe ned.