Torsdag den 12. januar

Øverst: Lille tempel udenfor indkøbscenteret Siam Paragon

Nederst: Chinatown

I dag skal jeg opleve Bangkok. Min tanke er at se det, der ligger længst væk, og så gemme nogle seværdigheder i centrum til, jeg kommer til Bangkok igen. Der er bestemt også nok at tage af, og selvom de mange templer er forskellige med hver deres seværdigheder, så kan meget af det hurtigt komme til at ligne hinanden for en udenforstående. Det er guld, blomster, en masse farver og udskæringer og buddhaer i alle tænkelige positioner. Men nogle af stederne skal jeg bestemt se, og især i centrum er der nogle meget store tempelområder, som holdes åbne med henblik på turisterne.
Det er en oplevelse i sig selv at gå gennem Bangkoks gader. Trafikken er enorm og støjende, og fortovene er smalle – eller de er egentlig 2-3 meter brede, men da der skal være plads til en lille gadebutik på hver side, så er der kun ca. en meter at gå på, så det går langsomt, og det er svært at komme forbi hinanden. Det kan også tage en del tid at krydse et lyskryds. Kun nogle steder er lysene til fodgængere tændt; folk går alligevel som det passer dem, og biler, knallerter og tuk tuks holder ikke tilbage – grønt lys eller ej. Det til trods for, at der på mange gadehjørner er sat en pavillon op med færdselsbetjente, men det gør ingen forskel. Sådan er trafikken bare i Bangkok, og fodgængere må klare sig selv. I den værste myldretid træder betjentene så ud i krydset og dirigerer, og det hjælper lidt på det. Man lærer dog hurtigt, hvordan det fungerer – støjen vænner jeg mig til gengæld aldrig til…
Min tur går gennem centrum og ud gennem Chinatown. Det er altid hyggeligt at gå i de kinesiske handelskvarterer, da der er en særlig stemning – og kinesisk udsmykning. Jeg støder på en musikforretning, og den skal jeg selvfølgelig se. :-) Forretningen er egentlig som en mindre musikforretning i Danmark med produkter, som vi kender, men én ting er i hvert fald forskellig! Nede på bagvæggen bag alle guitarerne er forretningens hjemmealter, hvor der gøres ofringer og bedes. Alle hjem og alle forretninger, kontorer o. lign. har sådanne altre som regel i guld og røde farver. Foran de store indkøbscentre og store steder som foran en bank eller en stor moderne Toyota-forhandler har man større anordninger, hvor der sættes ting – til Buddha må det være. Fx står der en del sodavand med sugerør i – det er jo varmt sådan at stå foran en forretning hele dagen i den brændende sol. Desuden sættes der mad og blomsterkranse. Nå, men tilbage til musikforretningen; bag de 5 små kopper med væske og rækken af røgelsespinde, der står så…. tilbudskataloget! :-) Jeg kan ikke dy mig for at spørge de unge smarte musikerfyre, som står i forretningen om, hvad pointen er og jo, som ventet; han bekræfter med et grin, at det er for få et godt salg i forretningen. Jeg må bringe idéen med hjem til Aage Jensen. :-)
Jeg vandrer videre gennem byen og kommer bl.a. forbi Thailands Nationalstadion. Det er lidt dårlig timing, at jeg rejser til Burma lørdag, da det danske ligalandshold skal træne her fra på søndag, og de skal spille kamp mod Norge mandag. Øv. Det er der ikke noget at gøre ved. Jeg går videre til Siam, som er et stort moderne og dyrt shopping område. Her hører jeg bl.a. et par ganske gode bands spille – de spiller pop i almindelig vestlig stil – og de gør det ganske godt. Første band er ved en udstilling af forbundet for unge buddhister, som er i gang med et velgørenhedsarrangement for ofrene for oversvømmelserne for nylig. Det andet band er ved en kommerciel udstilling for et smykkefirma. Nå, dagen er ved at være gået, og jeg har 6-7 km hjem, så jeg må af sted. Det bliver endnu en lang gåtur, da det er ganske besværligt at komme rundt i centrum. De få togstrækninger går ikke ind i centrum, trafikken er sløv af trafikpropper, og den vej, jeg skal, er ensrettet ud af byen, så man skal køre en bue uden om med fx taxa. Så jeg vælger at gå.
Jeg får endelig en rolig aften med tid til at skrive på min dejlige balkon. I morgen skal jeg først og fremmest hente mit visum.