Søndag den 29. januar

Øverst: Sukker fragtes til båden med oksekærrer
Nederst: Der lodses rissække i Ti-Kyaing

Ok indrømmet; det har været en temmelig kold nat. Jeg har ligget på skibsdækket med det meste af mit tøj på og så et forholdsvis tyndt tæppe, og temperaturen har været nede omkring 10 grader i nat. Dertil kommer, at der er meget tæt tåge. Det har der været alle morgener hér i de nordlige egne, og det gør, at det føles endnu koldere, og morgenerne føles kolde til langt op på formiddagen. Man skal faktisk helt hen til middag, før man for alvor føler, at solen varmer. Jeg står op ved 6-tiden, da det bliver lyst, og da har radioen med den noget anstrengende buddhistiske morgenmeditation allerede kørt i en time. Den kører i 2 timer med messen i stort set samme toneleje. Sådan er det alle steder. Fx på et thehus, hvor de allerede forbereder dagen fra kl. 04:00, tænder de for fjernsynet, som sender dette med et billede af en munk, det messer. Munkene messer i klostrene fra kl. 04:00 til kl. 06:00, hvorefter de spiser, og kl. 08:00 går de ud i gaderne og tigger mad med en klokke foran sig, som der er én, der slår på en gang i mellem. Hér på båden har vi heldigvis ingen munke :-) ... men meditationen kører på radio i 2 timer, og derefter sættes der musikvideoer på fjernsynet med burmesiske pop-kunstnere. Disse videoer er meget populære i Burma og sættes på ved de sociale stunder om morgenen og efter solen er gået ned inden sengetid. Tågen er tyk, og det er klamt og koldt, og først kl. 10:00 kan vi se så meget, at vi kan sejle videre. Og vi ligger tilsyneladende stadig på sandbanken, som vi dog hurtigt kommer fri af. Vandet er kun en meter dybt foran skibet, og en af de unge springer i vandet og markerer sandbanken med en bambusstav til brug for de næste skibe. Denne sandbanke ligger midt i floden, og man skal zigzagge gevaldigt for at komme uden om den.
Vi sejler kun 10 minutter, og så skal der lodses mere sukker, og jeg får på fornemmelsen, at det var planen, at vi skulle være nået hertil i aftes, så vi kunne lodse om aftenen. Denne forsinkelse kan måske betyde, at vi ikke når frem mandag? – Vi får se. Sukkertønderne skal glide ned ad en sandklitte på en sliske og ind på båden, men det er ganske besværligt at lodse på denne skrænt og det tager tid. Vi har kun læsset omkring 20 tønder, da hele skrænten med sliske og det hele styrter i floden; ikke så godt. Det sker ikke nogen noget, men jeg bliver da pyntet med en del sand og vand. :-) Vi sejler 100 meter længere hen til en jordskrænt og lodser her ca. 20 tønder, men det er besværligt, og jeg har på fornemmelsen, at de opgiver. Vi sejler i hvert fald videre og efterlader mange tønder. Efter en times tid stopper vi igen ved en større landsby, Ti-Kyaing. Her lodser de ris i fem en halv time, så nu er der snart gået to dage med at lodse. Ved siden af lodsområdet ligger et mindre buddhistisk tempel, hvor der kører en højtaler med meditationer. Det er ubegribeligt! Det kører i timevis. Det samme og det samme, og det minder lidt om en minaret, som ikke blot kalder til bøn, men bliver ved og ved. Det er svært at forholde sig til, at folk, som bor her, skal høre på dette konstant. Ufatteligt anstrengende og ensformigt. Da de er færdige er båden tæt på at være fyldt, så det sætter jo en begrænsning for, hvor meget mere vi skal lodse. Jeg får dog bekræftet, at jo – det bliver tirsdag før, vi er i Mandalay. Fint nok. Hellere ankomme tidligt tirsdag end sent mandag, hvor jeg får besvær med at finde et hotel. Det her er i hvert fald den billigste overnatning ind til videre! 3 nætter og selve sejladsen for 40 kr., og maden på båden er også billig. De lokale på båden var til at begynde med lidt tilknappede med at kommunikere med smil og fagter – de kan så godt som intet engelsk, men nu løsner det lidt op, og det er nu ganske rart. Hele familien bor på båden med børn og det hele, og så er der nogle unge hjælper, maskinfolk og styrmænd; og så 5-7 passager.
Ved flodbredden i Ti-Kyaing tæller jeg omkring 2000 rissække af 50 kg. Vi tager ikke alt med, men langt over halvdelen, og dertil er der på båden over 50 tons råsukker, en ganske stor mængde kul, noget dyrefoder, pap, siv, tomme flasker, brænde, noget teaktræ, og på passagerdækker en del papkasser med importvarer fra Kina. Vi er ved at være fyldt, så nu skal der sejles.
Vi sejler videre 1-2 timer, og så lægger vi til ved en lille landsby – Tagaung – for natten. Hér ligger vi lidt mere i læ, end vi gjorde sidste nat midt på floden, men det gør ikke så stor forskel; det bliver stadig ret koldt, men denne nat har jeg taget endnu flere lag tøj på. :-)