Søndag den 22. januar

Unge nonner med paraplyer for solen i Mandalays gader

Min amerikanske følgesvend og jeg beslutter os for at tjekke ud fra det dyre hotel og satse på, at vi kan finde noget billigere. Vi begynder på Nylon Hotel, da den østrigske pige vil ankomme fra Bagan og tjekke ind dér om formiddagen, og det vil være lettest, hvis vi bor tæt på hinanden. Desværre har Nylon Hotel ikke nogle enkeltværelser, så det ender med, at jeg deler et værelse med amerikaneren – som i øvrigt bor og arbejder i Saigon, så jeg kommer formodentlig til at møde ham dér, når jeg kommer så langt. Kl. 11:00 mødes vi med den østrigske pige, og så drager vi af sted for at se lidt af Mandalay. Der er ikke så meget interessant at se i Mandalay – de mest spændende ting ligger lidt uden for Mandalay, og det tager vi i morgen. Vi begynder med at tage til Mahamuni Paya. Man bliver hurtigt lidt træt af at se pagoder, så når man vælger at se endnu én, så skal der gerne være noget specielt ved den. Mahamuni Paya er en buddhafigur med rigtig meget guld på, da folk bliver ved med at donere bladguld til figuren, som så bliver lagt på – guldlaget skulle nogle steder være 15 cm tykt. Desuden må kvinder ikke bede ved figuren, og de må ikke give bladguld; det må kun mænd, så kvinder må blive udenfor og kan så se statuen på afstand, eller de kan ”følge med” på videoskærme.
Efter Mahamuni Paya går vi et par kilometer til Gold Pounders’ Workshop, som er et sted, hvor bladguldet hamres ud. Der skal hamres i 5 timer på guldstykker lagt mellem bambuspapir, før det er så tyndt, som det skal være. Det er et temmelig hårdt arbejde at stå med store hamre (som en meget stor muggert) og finde en rytme, hvor man slår og slår dag ud og dag ind.
Efter guld workshoppen kommer vi forbi togstationen, og jeg skal have købt min togbillet til Myitkyina. Desværre har jeg valget mellem et tog med afgang 04:30, hvilket vil stjæle endnu en nats søvn, og med ankomst kl. 22:00, hvilket ville være risikabelt sent at lede efter et hotel, så jeg ender med at købe en billet til en sovevogn, hvor jeg skal af sted midt på dagen tirsdag, og ankommer onsdag morgen tidlig. Det passer perfekt, men billetten koster 260 kr., og da regimet kontrollerer togene og får en del af pengene, så er det ikke optimalt, men sådan må det blive.
Solnedgangen skal vi se fra Mandalay Hill, hvor der er et tempel med udsigt. Templet er dog ikke noget særligt, og da man jo har set en solnedgang før, så er udsigten heller ikke noget at gøre noget stort nummer ud af. Man har mere udsigt mod nord end mod Mandalay, og der er så diset, at man alligevel ikke kan se horisonten klart. Det mest interessante er munkene i templet, som slipper fugle løs. Den første er en ugle, og derefter slippes nogle af fangenskabet hård medtagede spurve fri. Én falder dog til jorden, og en anden ender i et træ halvt bevidstløs. Den sidste due ligger på muren med benene i vejret. En munk sætter to fingre på maven af den og ryster på hovedet. En ganske komisk situation, men det er dog også skidt at se dyrplageriet. Det er et meget populært offer i både buddhismen og hinduismen – når man slipper disse dyr fri, er det som, at man ”slipper livet fri”.