Onsdag den 11. januar

Udsigten fra min balkon i Bangkok

Desværre kan jeg overhovedet ikke falde i søvn på flyveturen. Det bliver ellers en udmærket tur, selvom jeg får et lidt dårligt ”forvarsel”. Jeg kommer til at sidde ved siden af en mand, som ser lidt forsumpet ud og lugter af sprit. Og skråt til højre sidder en ung mand, som indlysende er utilfreds med sit køn. Han taler kun i falset, hvilket er meget anstrengende at høre på (han kan godt tale normalt, da han lige glemmer det et par gange..). Han skal selvfølgelig have lov til at tale, som han vil, men han er fuld af energi, lettere højrøstet og snakker som et vandfald med en veninde til stor irritation for især dem, som sidder nærmest. Han er fuldstændig ligeglad med deres henstillinger om at dæmpe sig – spøjs person. Mere heldig er jeg med min sidemakker. Han falder øjeblikkeligt i søvn, falder lidt forover og rør sig ikke ud af pletten før landing. Jeg tænker, at han måske slet ikke er alkoholiker, men at han bare har fundet et smart trick til, hvordan man kan sove på flyet. Den tanke må jeg tilbagevise, da han vågner en halv time, før vi lander om morgenen og lige når at bestille en Heiniken. :-) Desværre er der overskyet, da vi flyver hen over Rangoon og deltaet i Burma – det kan være jeg er mere heldig på hjemturen.
Bangkoks Suvarnabhumi International Airport er en udmærket lufthavn – dog med lidt længere køer end i Dubai. Der står ca. 500 personer i kø til at få visum… men jeg venter kun 35-40 minutter, og visummet får jeg uden problemer. Der kører tog til Bangkok, som ligger 30 km mod vest, og planen er, at jeg hurtigst muligt skal til den burmesiske ambassade. Desværre er det ikke lige i samme del af byen, som togets endestation, så det tager noget tid at komme derhen. Tidligere var det sådan, at der kun var et vist antal personer, som fik visum om dagen, og da jeg ikke kan være der ved kontorets åbning, frygter jeg lidt, at jeg først kan søge i morgen. Det viser sig dog, at myndighederne som forventet har løsnet så meget på de bureaukratiske og restriktive forhold omkring indrejse til landet, at jeg ikke behøver at bekymre mig. Jeg kommer til kontoret kl. 11:00 (det lukker kl. 12:00), og da jeg har alt, hvad jeg skal bruge klar hjemmefra, så får jeg søgt visum og forventer at kunne hente det fredag inden jeg rejser til Rangoon lørdag morgen tidlig. Perfekt! Det var én væsentlig ubekendt, som jeg skulle have afklaret her i Bangkok.
Næste projekt er at finde et hotel, som ligger nogenlunde i nærheden af det, jeg gerne vil se (og hvad er det så lige?…), og som ikke er for dyrt. Heldigvis har Bangkok flere tusinde backpackere hver dag, så der er et helt kvarter med en lang række guest houses i en passende prisklasse – i hvert fald efter storbyforhold, hvor det som regel er lidt dyrere. Meget er fuldt booket, men efter et par forgæves forsøg lykkes det at finde et sted. Jeg må dog betale for et dobbeltværelse (90 kr.), men til gengæld er det skønt med balkon og udsigt over Chao Praya floden. Dejligt sted lige at kunne samle lidt kræfter ovenpå et par hårde dage. Desværre kan jeg ikke sove før i aften, da der ellers går helt kuk i min døgnrytme ovenpå flere dage næsten uden søvn og med 6 timers jetlag. Resten af dagen går med en gåtur i den nærliggende bydel, og så kan jeg endelig komme til at sove! Zzzz…