Mandag den 9. januar

Solnedgangen i 13 kilometers højde

Så er det endelig blevet rejsedag. Det har jeg ventet på længe, da rejsen har været planlagt i nogle måneder – næsten for længe. Det har vel egentlig været mere stressende at vide, at jeg skal rejse langt væk fra min normale hverdag, end selve de praktiske forberedelser har været, selv om det har været en lidt hektisk uge.
Det er en temmelig grå dansk vinterdag med småregn, og det føles derfor helt forkert at tage af sted uden jakke og med en rygsæk, der ikke vejer synderligt. Min håndbagage er tungere end min rygsæk (!), og tilsammen har jeg 12-13 kg – det er hvad jeg har. Jeg forventer dog at have noget mere med hjem igen – både det, der kan vejes, men først og fremmest det, der ikke kan vejes.
I lufthavnen køber jeg den rituelle kop kaffe, som nydes med udsyn til lufthavnen – jeg er på vej og kan lægge Danmark bag mig for en tid. Flyveturen er en ganske god oplevelse. En tur til Bangkok med Emirates har den fordel, at med transit i Dubai, får man delt turen over i to gange 6 timer, så ingen flyvetur er uudholdelig lang. Og da Emirates praler med at have vundet en pris for deres flymad er forventningerne sat højt. Ikke uden grund – lammekoteletter og rigtig kartoffelmos og meget mere, og med Stevie Wonder (”Songs In The Key Of Life”) i ørene – med egne medbragte højkvalitets ørepropper – så bliver det ikke bedre. Tænk at man skulle opleve at nyde flymad! :-)
Det er desværre mørkt, da vi flyver hen over Tyrkiet og Irak, så der er ikke meget at se, men jeg kan se lysene fra Mosul og Bagdad, og efterhånden, som vi kommer længere sydpå gennem Irak bliver der flere og flere at de kraftige orange-rødlige lys – olieboringerne. Og da vi flyver forbi bugten mellem Qatar og Emiraterne er havet nogle steder nærmest oplyst at det kraftige orange lys. Indflyvningen til Dubai er imponerende! Vi flyver i lav højde forbi den oplyste by med de mange skyskrabere, da indflyvningen til lufthavnen er fra syd. Det er vildt at tænke på, at det meste af dette er bygget indenfor de sidste 20-30 år!
Det er helt ukompliceret at komme ind i Dubai. Den beduin-dragt-klædte mand ved skranken kigger et par gange i mit pas, stempler, og så har jeg adgang til Dubai. Penge får jeg også uden problemer (dog ikke gratis :-)), og så skal jeg bare finde ud af lufthavnen, da jeg har tænkt mig at forsøge at indlogere på et hotel, som ligger 4-500 meter udenfor Terminal 3. Det er dog ikke så nemt… jeg kan simpelthen ikke finde en vej ud, og da jeg til sidst spørger mig for, får jeg svaret, at det kan man ikke – man skal køre. Der er ikke noget fortov! Det får mig til at tænke på sætningen ”i Dubai går man ikke, man kører”, men jeg troede ikke, at de mente det så alvorligt :-S. De forskellige hoteller har deres egen busser – shuttles – de er gratis, og jeg skal ikke vente længe før den kommer. Det er en udmærket minibus, men alligevel er det den afgjort ringeste bil, jeg kan få øje på. Da jeg træder ud på parkerings-/taxa-/busområdet under lufthavnsbygningen mødes jeg af hundredvis af de vildeste, vildeste biler! Jeg tror ikke, at der er en bil, som i Danmark ville have kostet under 400.000 kr., og de ser alle helt nye ud. Det slår mig, at det efterhånden er et sjældent syn i Danmark at se de helt dyre bilmodeller, som Mercedes’ og Volvos topmodeller – hér holder de på række! Jeg tror ikke, at bilfabrikanterne skal satse på det helt store marked for de små benzinøkonomiske biler – eller elbiler – her i oliestaten De Forende Arabiske Emirater…
Desværre bliver jeg bekræftet i min ængstelse omkring hotellet komfortabelt liggende tæt på lufthavnen. Jeg ankommer over midnat, og det er selvfølgelig fuldt booket. Ups. Fremmed by, det er nat, og jeg forbereder mig på, at skulle overnatte på en bænk. Jeg finder en taxa – med lidt besvær, da han påstår, at han ikke bare må tage mig med. Der holder 20 taxaer, og den som har været der længst er forrest i køen, og skal have næste tur. De ved bare ikke, hvem det er, så jeg skal bestille taxaen via taxacentralen. Det er jo så lidt svært, da jeg ikke har telefon, men det har selvfølgelig den fordel, at jeg ikke skal afvise en masse anmassende chauffører. Nå, der er én, som vil tage mig med, og efter at have opgivet at finde et andet hotel ved lufthavnen, beder jeg ham køre mig til den gamle bydel, Deira. På vejen gør vi holdt ved et hotel, som vi kører forbi, og bingo! – de har et ledigt værelse til 300 kr. – det er kun 50 kr. mere end jeg havde forventet, så det er fint. Det er et ganske fint værelse med tv, fyldt køleskab og minibar. Desværre er jeg så meget ”oppe at køre”, at jeg ikke kan falde til ro, så jeg sover først kl. 01:30, dansk tid. Problemet er så bare, at det er 04:30 i Dubai, så jeg får kun sovet 3-4 timer. Det har været en lidt hektisk dag – jeg skal lige vænne mig til rejselivet med de praktiske udfordringer, som det af og til giver, men nu er jeg af sted!