Lørdag den 21. januar

Øverst: Både på Ayeyarwady på vej fra Bagan til Mandalay
Nederst: En færge helt magen til den, jeg sejler med

Dagen begynder tidligt, da jeg skal nå båden kl. 06:00 fra færgelejet 1-2 km fra hotellet. Da jeg afleverer nøglen, får jeg endnu en positiv oplevelse af dette guest house. Vi er to, der skal med båden tidligt, og da vi derfor ikke får morgenmad, så har de pakket en lille pose med morgenmad til os – fantastisk. Det er meget mærkbart, at de hér er hjemmevante med de behov, som rejsende i Burma har. Jeg tager en trishaw (en slags 3-hjulet cykel med plads til 2 passagerer i en sidevogn) til havnen, hvor båden venter – eller skulle jeg sige færge. Jeg havde forventet en mindre båd, da det jo er hurtigbåden, og den traditionelle færge er en del længere tid om turen, men denne båd er en lille færge med plads til over 100 passagerer. Vi er kun 18 plus personalet, hvilket så også tæller 2 i maskinrummet, 5 på broen, og nogle stykker i køkkenet, så der er god plads. Ved et kig ned i maskinrummet, da vi lægger fra kaj, ser jeg en mand tappe lidt brændstof ét sted, og hælde det ned i et lille hul et andet sted med en 1 liters drikkedunk, og en anden maskinmester trækker i et stykke snor – muligvis fordi vi bakker fra kajen. Sådan kan man også betjene en båd, om end det ikke lige er allernyeste model...
”Åh, den vej til Mandalay...” – floden er vel 5-600 meter bred, og jeg svært ved at forestille mig, at der skulle være flyvefisk hér. Jeg spørger en lokal, men enten er det engelskkundskaberne, eller også tror han bare, at jeg er skør, da jeg spørger til flyvefisk. Det er nok bare noget, som Rudyard Kipling (som har skrevet teksten til den originale udgave af Four Jacks fortolkning af Mandalay-sangen) har fundet på – eller også er fiskene uddøde; han skrev teksten i 1892... :-) Jeg kan dog sagtens sætte mig ind i det eksotiske for kolonitidens rejsende, når de sejlede op og ned ad Ayeyarwady floden. Det er en smuk tur i et fladt landskab med sandbanker. Færgen er helt perfekt! Der er soldæk med dejlige stole, der er indendørs siddepladser, en lille restaurant, og hvad man ellers skal bruge. Hér har jeg 12 timer i solen på vej op af floden til at skrive og læse og dase – skønt! :-)
Det er mørkt, da vi forlader Nyaung U, og det må være en meget erfaren skipper. Sejlrenden er afmærket med noget, der ligner forlængede kosteskafter sat på bunden, da der er sandbanker til begge sider, og foran på båden navigeres efter en skarp projektør. Solopgangen bryder frem og fortrænger med tiden tågen, som om morgenen ses som en dyne over det varme vand. Der er nærmest noget mytisk over dette landskab. Langs floden er der landsbyer, som lever af at dyrke markerne, og som fisker i floden. Floden er i det hele taget centeret for disse samfund, da der pumpes drikkevand fra floden op i cisterne i byerne, de lokale vasker tøj og bader i floden, og megen trafik foregår også hér. Nogle af de både, som sejler på Ayeyarwady er helt ubeskrivelig oldnordiske, med sort røg i en lind strøm fra en motor, hvor stemplerne i langsomt tempo skydes af som en salve med et tungt maskingevær. De kan høres på stor afstand.
Da vi er cirka halvvejs, møder vi den tilsvarende færge, som sejler fra Mandalay til Bagan, og de to færger lægger sig sammen midt på floden – det skal bytte kaptajn. Især det sidste stykke ind til Mandalay er så ufordrende i forhold til sandbankerne – som kan ændre sig fra dag til dag – at denne kaptajn er specialist i at navigere dér. Mens vi zigzagger op ad floden, bliver det eftermiddag, og vi passerer de to store broer syd for Mandalay. Det er de eneste broer, som krydser floden hér, og i det hele taget passerer vi kun én bro på turen; det er forholdsvis tæt på Bagan. En sådan infrastruktur sætter nogle begrænsninger for et land som Burma. Mens vi sejler mod Mandalays ”havn” – det er landets andenstørste by, men havnen er ikke meget andet end et par flydere, og ellers lægger de store fragtskibe til ved den bare flodbred – går solen ned bag Sagaing Hill, og det bliver mørkt netop som vi ankommer – perfekt timing. Jeg kan ikke forestille mig, at det er så smart at navigere på floden med så stor en båd i mørke. Vi stiger ud på en lille flydende platform, og derfra skal vi gå ca. 3 meter på en tynd, vuggende planke ind til bredden. Jeg er lidt overrasket, at tingene er så primitive her i Mandalay.
Jeg deler en taxa med 3 amerikanere, et senior par og en ung fyr. Han har ikke booket hotel, så vi følges til det hotel, hvor jeg har booket. Der viser det sig så, at trods min reservation af værelse, så har de kun et ”shared room”, dvs. et dobbeltværelse, hvor der allerede bor en gæst. Det vil jeg ikke acceptere, så jeg må ud i Mandalays gader for at finde et hotel. Som forventet bliver det rigtig svært, og jeg ender med at tage et værelse til 115 kr. – det er det dyreste, jeg nogensinde har lejet (inkl. Afrika), så det er lidt irriterende. Mandalay er en ret dyr by, men nu har jeg da i det mindste et værelse, og i morgen vil vi tjekke ud og prøve at finde et andet hotel, og jeg skal mødes med den østrigske pige, som jeg mødte i Bagan for at aftale, hvad vi skal lave i Mandalay.