Tirsdag den 20. marts

Sok San på Koh Rong

Det er skønt at vågne op på en sådan strand, mens men lytter til bølgernes sagte brusen. Jeg sover til engang efter solopgang og kigger ud gennem en sprække i bungalowen. Der er helt vindstille om morgenen, så vandet er næsten spejlblankt, selv om det er det åbne hav. Dette er et helt igennem fantastisk sted, som endnu ikke er spoleret at turisme. Det er stadig uberørt og skøn natur og en simpel men hyggelig landsby, men der er desværre en stor risiko for at fremtiden vil byde på bunker af resorts og dermed turister, som man kender det fra de andre store turiststeder. Det er helt igennem en skam!
Jeg tager en svømmetur i det stille vand. Ved lavvande skal jeg næsten 150 meter ud før jeg ikke kan bunde længere. Man kan ikke rigtigt foretage sig andet end at slappe af herude, så man kan tage tingene i et meget roligt tempo. Jeg finder noget morgenmad, går en lille tur, nyder solen og kigger på fisk. Der er masser af fisk. Fra den lille bådebro kan man se mange fiskestimer med småfisk og med små ”flyvefisk”, som i hundredvis springer i vandet synkront på samme tid. Der er også større fisk, og vandet er helt rent og klart, så man kan stå og se, hvor jagten går fra de store fisk mod stimerne af småfisk.
Hen på eftermiddagen begynder nogle af de ældre børn at fiske med snøre fra broen, og det tager ikke lang tid for dem at fange nogle fisk. – Så er dagens måltid i hus. Én af dem fisker fra den lille restaurant, som er i byen, og som ligger lidt ude i vandet, men selv om man kan se de mange fisk i vandet, har han ikke heldet med sig. Vi må se, om de har fisk på menuen i aften. :-) Jeg har forholdsvis hurtigt fået timer nok i solen, så jeg fortsætter dagen i en hængekøje i skyggen. Nice. Nice.