Øverst: Skrædderforretninger på række i Hoi An
Nederst: Hoi An ved floden Thu Bon
Nederst: Hoi An ved floden Thu Bon
Jeg har omtrent et døgns bustur foran mig til Saigon, men den kører først klokken 18:00, så jeg har dagen i Hoi An til at se mig omkring, kigge på butikker og prøve nogle restauranter. Der er meget varmt i Hoi An, så budgettet for sodavand bliver hævet lidt. I går gik der 6 sodavand til, - vi må se, om jeg kan holde det nede i dag... :-)
Bussen kører planmæssigt til Nha Trang, hvor jeg i morgen tidlig skal skifte til en anden bus videre til Saigon. Bussen til Nha Trang er desværre ikke helt samme standard, som de andre sovebusser, som jeg har kørt med, men det er fint nok. Det er en god måde at rejse på i Vietnam, da man sparer en overnatning på hotel, og man sparer tid ved at køre om natten. Okay, man vil jo også gerne kunne se noget af landskabet, men en del af turen er jo i dagslys, så det er rigeligt for mig. Jeg har ikke behov for at se alle mine 3000 km i Vietnam. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar