Fredag den 23. marts

Øverst: Trekking i skoven
I midten: Vandfald i skoven
Nederst: Vi kører på små motorcykler gennem skoven

Jeg finder noget morgenmad på et gadekøkken og mødes med de andre, som skal af sted på turen. Vi er fem i alt, og på fem motorcykler – vi har en guide hver – sætter vi kursen mod bjergene. Det går først mod syd tilbage ad asfaltvejen, Conservation Corridor, og efter 20 km kører vi ind på grusvejene i skoven. Første stop er på en lille sti, hvor vi starter vores trekking for at se, om vi kan finde nogle dyr. Det er kun 2-3 timers trekking, så det er ikke så langt, men det er til gengæld temmelig ufremkommeligt. Junglen er virkelig tæt, og når vi forlader stien, er det ret besværligt at komme nogen vegne. Vi forsøger at følge lyden fra nogle gibbonaber, men det er for svært at komme derhen. Ellers ser vi mest flagermus, krybdyr og insekter – og kradsemærker efter grise og efter bjørne, som stjæler honning fra bierne, som bor indeni de hule træer. Ja, og så ser vi en del igler – på vores fødder. Vi er alle godt pakket ind med strømperne udenpå bukserne, men de elendige små udyr prøver at komme ind alle vegne, så det er ret irriterende.
Efter gåturen kører vi videre ind i skoven, og via små stier kommer vi til et fint vandfald. Det er et rigtigt fedt vandfald med en lille sø nedenfor. Man kan springe de 7-8 meter ned fra toppen, og man kan svømme ind bag vandfaldet og kravle op på en lille klippeafsats. Et superfedt lille vandfald, og det er tiltrængt med en svømmetur ovenpå vandreturen gennem grene og spindelvæv og efter den støvede motorcykeltur. Efter endt svømning er det tid til frokost, og vi går et stykke ned gennem den lille flod. Hér i den tørre tid er der ikke mere vand end, at man kan springe fra sten til sten.
Turen går videre på motorcyklerne gennem nogle landsbyer og nogle plantager med pepper, gummi, kardemomme og en masse andet, som jeg ikke finder ud af, hvad er. Efter nogen tid kører vi noget af vejen tilbage igen og drejer fra i skoven til det sted, hvor vi skal overnatte. Guiderne, som alle er lokale folk og tidligere soldater, gør klar til natten med hængekøjer til os alle og med bål til en dejlig omgang barberque. De har sågar en flaske whisky med, om end det er lidt flot at kalde det whisky. Der er ikke mange procenter i den, men den står nu godt med grillstegt gris, løg, grønne tomater, baguettes med mere.
Efter endt grillmad gør vi klar til nattrekking. Vi skal forsøge at finde nogle dyr, og guiderne har en lygte på et stort batteri med. Det er ikke meget, vi ser, men lidt bliver det da til. Første dyr er der egentlig ikke rigtig nogen, der ser – jeg ser kun skyggen. Vi går på en lang række. 7 mand med en guide forrest og bagerst, og to positioner foran mig springer et dyr på størrelse med en stor hare eller en lille gris over stien og strejfer guidens ben. Mere ser vi ikke til den. :-) Mens vi langsomt går videre gennem den tætte skov i bælgmørke med den kraftige lygte og nogle lommelygter, ser vi ellers mest edderkopper (store!) og andre sjove insekter. Vi ser også en rovfugleunge, som ligger i skovbunden, og da vi senere passerer samme sted ser vi moderen, en rovfugl med vingefang på 1-1½ meter, flyve væk. Vi ser også en lille slange. Den er ikke mere end 20-30 cm lang, men dog giftig. Som guiden siger: lille eller stor – ”same, same”. :-) Det er ham, som går bagerst – altså foran bagerste guide, – som ser den krydse stien, så jeg, som går to pladser foran, er tilsyneladende gået lige forbi den. Men den er altså heller ikke så stor. :-) Men okay; selv om jeg ikke lige så slangen, så skal jeg indrømme, at man ser sig pænt godt for, hvor man træder, når man sådan vader gennem en jungle med alskens kryb i bælgmørke.
Efter endt nattrekking går vi ombord i hængekøjerne. Vi er alle mere eller mindre mumificerede i myggespray, og dertil kommer, at det er nogle fine militærhængekøjer med myggenet over, så de lukker tæt, så det skal nok blive fint. Vi må se, om man kan sove i sådan en tingest.