Lørdag den 24. marts

Øverst: Hængekøje i skoven
I midten: Udsigt over skoven i det sydlige Cardamom Mountains
Nederst: Vandfald på Tatai floden

Jo, man kan godt sove i en hængekøje, men en seng er nu bedre. :-) Myggenettet har virket fint. Der er spændt et stykke plastik ud over hængekøjen, så selv om det regner lidt om morgenen, så kan man fint bare blive liggende og vente på, at guiderne får gang i bålet til noget morgenkaffe og en lunet baguette. Det er simpel morgenmad, men jeg tror nu, at jeg vil foretrække det frem for frugt, som har ligget i skoven natten over....
Efter morgenmaden pakker vi sammen og kører videre tilbage mod Krong Koh Kong. På vejen gør vi holdt ved et vandfald på Tatai floden, som er en større flod end floden fra i går. Det er et fint vandfald, og det er mere spektakulært, men ikke så perfekt til at svømme i. Det er dog godt med et vandfald under alle omstændigheder, så jeg kan få fjernet lidt af junglesnavset inden, jeg kommer tilbage. Jeg vi forsøge at få en bus videre med det samme, og jeg skulle jo nødigt tage livet af min sidemand med den syrlige duft af jungle og hængekøje. :-) Vi bliver nogen tid ved vandfaldet, og kører derefter tilbage tidsnok til, at jeg kan nå bussen til Bangkok i dag. Der er ikke noget at lave i Krong Koh Kong, så jeg vælger at tage af sted med det samme, så jeg får en dag mere end planlagt i Bangkok.
Busselskabet, som jeg køber billet hos, er eneste selskab, som sælger billetter helt til Bangkok, men jeg skulle nu nok bare have sørget for turen selv med lokal transport i mindre bidder. Selskabet kører kun de 10 km til grænsen, og derfra skal jeg alligevel skifte til andre busser, så det kunne jeg egentlig godt have klaret selv. Men på den anden side så skulle jeg med denne billet være sikret at komme helt til Bangkok i dag, og jeg vil nødigt strande i Trat for en overnatning, så det er nok den dyrere billet værd. Det går fint ved grænsen, om end han bruger en evighed på at tjekke mit pas, da han tjekker stemplerne 3 gange, så det tager tid. Jeg har aldrig forstået systemet med stempler i pas. Det er ét stort kaos, så det er umuligt at overskue, – og jeg har efterhånden temmelig mange stempler i mit pas, – så det giver næppe megen mening at tjekke det. Anyway, sådan er det jo verden over.
Efter grænsen er der først en del ballade med at finde en bus til os, men så dukker der en fin luksusminivan op, og da vi, der skal helt til Bangkok, kan fylde den op, kører den os helt til Khao San Road, som er området med guest houses for backpackere, så jeg slipper for yderligere transport i Bangkok. Det er fint, og jeg ankommer klokken 21:00. Jeg vader rundt i over en time for at finde et værelse. Det er lidt sent, så der er kun dårlige og dyre værelser tilbage, og jeg skal være her nogle dage, så jeg vil finde et ordentligt sted. Efter en times søgen beslutter jeg mig for at gå 1 km mod nord til det sted, hvor jeg boede sidst. De har kun dyre værelser tilbage, men jeg er heldig at finde et værelse på nabohotellet. Der er én, som har reserveret et værelse, men som ikke er dukket op, så det får jeg. Det er perfekt, når jeg nu skal være her i 4 dage. Det er billigt, der er udsigt til floden fra værelset, og på hotellet er der balkoner og en skøn tagterrasse, og jeg har badeværelse og internet. Det er et scoop for 44 kr. i denne del af Bangkok, så jeg klager ikke, og det er sent, så et bad, noget mad på Khao San Road og en seng er lige, hvad jeg har brug for ovenpå en lang dag. – Eller ovenpå en lag tur. Dette er sidste hotel, så herfra skal jeg kun slæbe mine ting til lufthavnen.