Torsdag den 1. marts

Øverst: Hoan Kiem Lake i centrum af Hanoi
I midten: Et mindre trafikkryds i Hanoi
Nederst: Vanddukketeater

Vi kører ikke hele natten. Der er meget tæt tåge om natten, og jeg vil tro, at det er årsagen til, at de venter til, at det bliver lyst. Det er køligt og fugtigt vejr, så nu kan man for alvor mærke, at vi er kommet til vinter i det nordlige Vietnam; det er som regel et fugtigt bekendtskab. Efter en halv times kørsel bliver vi endnu mere forsinket, da der er lange køer ved et voldsomt sten og jordskred på vejen. Vi kører hele formiddagen og er først fremme til middag – 5 timer forsinket. Hanoi er en enorm by. Vi kører i over 2 timer fra de første forstæder til busholdepladsen, og så er der stadig 10 km til bycentrum. I centrum finder jeg et udmærket værelse til en acceptabel pris. Det er lidt dyrt her i Hanoi, og tiden må vise, om det er standarden i resten af landet.
Hanoi er en travl og lidt kaotisk by. Det er beton på række adskilt af gader med en heftig trafik med ikke mindst utallige motorcykler. Alt er støj, og der er ikke rigtig nogle pladser eller parker med lidt ro. Der er Hoan Kiem Lake i centrum, som har nogle bænke, men trods den generelle mangel på hyggelige steder, så er der ikke proppet med mennesker ved søen. Vietnameserne arbejder fra de står op til de går i seng alle ugens syv dage. Kun afbrudt af pauser til mad, hvor man kan mødes med andre. Man finder ligesom ingen ro i denne by, og jeg synes også, at jeg mærker det i vietnamesernes attitude. Det kan være svært at købe noget i en butik, eller at få kontakt med nogen på en restaurant – med mindre det handler om at få én ind på restauranten. De farer rundt og er ofte lidt utilnærmelige, og nogle gange sidder man lidt med den fornemmelse, at det ikke er fordi de laver noget vigtigt; det er bare stilen her i det nordlige Vietnam. Der er selvfølgelig også steder, hvor vietnameserne kan finde ud af at levere service, men mange steder oplever jeg, at det er dårligt, og det er jo ikke det, man forventer af et land med så mange turister. Det var det samme i Dien Bien Phu i går.
Men okay, det er dog ikke fordi man kommer til at mangle opmærksomhed, for byens mange taxachauffører er over én konstant; sammen med diverse gadesælgere. Man skal sige nej til en sælger eller en motorcykelchauffør flere gange i minuttet, og det er irriterende i længden. En af de største udfordringer i Hanoi er at krydse en større gade, da trafikken er massiv. Man skal lige lære teknikken, og så går det egentlig fint. Man går bare ud på vejen, og så kører motorcyklerne selv uden om én, men man skal gå stille og roligt, og ikke skifte retning eller pludselig skynde sig. Man er som et lille klippefremspring i en flod, og man skal lige have lidt is i maven til at stå midt på vejen, og se trafikken drøne forbi, men stadig bare gå stille og roligt over uden at skynde sig i sikkerhed. Det er faktisk helt sjovt. :-)
Dagen går med at gå rundt og danne mig et indtryk af denne by – og af Vietnam i det hele taget, da jeg skal vænne mig til nye menukort og nye priser på alt. Der er lidt svært at vænne sig til, at 20.000 dong er billigt for en kop kaffe.... Jeg ser også et par templer, og det er markant anderledes end, hvad jeg har set i de andre lande. Religion i Vietnam er en speciel størrelse blandet sammen af flere forskellige ting. Mange vietnamesere vil egentlig sige, at de ikke tilhører nogen religion, men deres traditioner og ritualer har stadig sit udspring fra ”den trefoldige” religion, som er mest fremherskende i Vietnam (Tam Giao). Det er en sammenblanding af Mahayana-buddhisme, konfuszionisme og taoisme. Mahayana-buddhismen er en senere (ca. 200 e.kr.) udvikling af buddhismen end Theravada-buddhismen, som jeg har mødt i Thailand, Burma og Laos, og den er mindre asketisk, og så findes der mange morderne fortolkninger, – som man også ser i Vesten. Mahayana-buddhismen hører hjemme i lande som Kina, Japan og Tibet. Konfuszionisme er et etisk og filosofisk system udviklet af den kinesiske filosof Confucius omkring 500 år f.kr. Taoisme er fra omtrent samme tid og er en filosofi og en religion, som fokuserer på at skabe harmoni (yin og yang). Dertil kommer vietnamesernes traditionelle ritualer omkring dyrkelse af forfædre og fx Moder Jord. Så vietnamesisk religion er en svær størrelse, og religion er slet ikke så fremtrædende i gadebilledet, som i de Theravada-buddhistiske lande. Jeg har fx endnu ikke set en munk (munkesystemet er anderledes og mindre elitært i Mahayana-buddhismen), og der er færre templer – men dog stadig en del. Desuden er 8% af befolkningen kristne (mest katolikker).
Dagen slutter med en forestilling på Municipal Water Puppet Theatre, som er en dukketeaterforestilling – i vand! – med traditionelle stykker og traditionel vietnamesisk musik. Det er en rigtig fed forestilling, og musikerne er meget dygtige, – om end det selvfølgelig er lidt svært at bedømme musik, som lyder så meget anderledes end vestlig musik. Musikstilen lægger sig forholdsvis tæt op ad kinesisk musikkultur, og selve teaterstykkerne er scener, som oprindeligt er udviklet i rismarkerne på landet. Man skal forestille sig, at man i rismarkerne har opført dukketeater på vandet med dagligdags temaer, som afgrøder, dyr, fester og religion. Det er et superflot og sjovt show, og dukkeførerne kan deres kram!
Selv om det er overskyet og fugtigt i Hanoi, så har det dog været tørt det meste af dagen, men hen mod aften begynder det atter at regne igen. Det regner ikke meget, men det mest irriterende er, a luftfugtigheden er så høj, så alt føles fugtigt, og man kan ikke tørre tøj eller sko. Nå, det er kun et par dage, og så skal jeg videre sydpå.