Søndag den 18. marts

Kampot
Nederst: Saltmarker omkring Kampot

Kampot er en speciel by. Der er ikke vanvittig mange turister, men der er en god atmosfære med en havnefront langs floden og en del restauranter og barer med hver sit særpræg. Min første association er det danske Gilleleje. Flere af hotellerne har en ugentlig aften med live musik med bands af vestlige musikere, som kommer til Kampot og spiller, eller som allerede bor der. Ejeren af det hotel, som jeg bor på er selv musiker, og han har fået hentet et elklaver fra Thailand – et sjældent syn i Asien, da de mest har automatikkeyboards i forfærdelig kvalitet, og i det hele taget kræver et klaver for meget teknik, så langt de fleste, som spiller musik på barerne rundt om i Asien, spiller guitar. Da han hører mig spille, bliver han straks meget opsat på, at jeg skal spille med bandet, men det er om mandagen, og jeg rejser videre i morgen tidlig, så det kan jeg altså ikke.
Jeg lejer en cykel og kører lidt uden for byen gennem nogle fiskerlandsbyer og kommer også til saltmarkerne, som de har i dette område. Man lukker saltvand fra havet ind på nogle flade stykker land, og lader vandet fordampe, og derefter kan man skrabe saltet af. Mere er der egentlig ikke at sige om Kampot. Det er et roligt og hyggeligt sted med lav puls, og netop denne stemning er grunden til at udlændinge slår sig ned her.