torsdag den 15. marts 2012

Lørdag den 10. marts

Øverst: Phnom Penh ved det centrale marked
Nederst: Phnom Penh ved Tonle Sap floden

Bussen til Phnom Penh kører planmæssigt fra Saigon, og det er en bus med air condition, så de 6 timers bustur er hurtigt overstået. Ved grænsen tager det dog lidt tid, – mest fordi de gør det så besværligt for mig som muligt. Før grænsen går buskonduktøren ned gennem bussen og samler pas, så han kan ”sørge for hurtigere visa” for os. Det koster 25 dollars. Han spørger mig, om jeg har visum, og jeg siger, at det har jeg ikke, men det får man bare ved grænsen, – det gør vi jo alle sammen. Det tolker han som, at jeg selv vil ordne det ved grænsen, så han opkræver ikke betaling. Ved grænsen tager det så tid for mig, da han sender mig til den forkerte kø, så jeg skal stå i kø flere gange, og stemningen er i det hele taget lidt uvenlig – også med personalet på visumkontoret. Det viser sig så, at visummet kun koster 20 dollars! Så jeg har altså lige trodset hans guldrandede forretning, som grænsefolkene sikkert også er en del af. Jeg skal hilse og sige, at de andre rejsende udlændinge følte sig godt snydt. Han har taget 5 dollars for at udfylde en formular, som vi jo selv kunne udfylde, hvis man delte dem ud i bussen, som man gør i alle andre lande, og så tager det kun nogle få minutter ved visumkontoret – mest fordi kun én af de 5 grænsemedarbejdere på det lille kontor arbejder; de andre kigger på. Nå, jeg sparer 5 dollars, som jo er mange penge i Vietnam og får en påmindelse om, at vietnameserne er berygtede for at liste ekstra betaling ud af turisterne – både med de mere uskyldige salgstricks, som man selv må sørge for at afvise, og med mere ufine metoder.
Da vi krydser grænsen til Cambodja mødes vi straks af indtrykkene af et helt andet land. Vietnam er ikke noget fattigt land, og det præger landskabet, som man ser, når man kører igennem landet. I Cambodja ser man igen det mere simple landbrug og de simple huse af blik eller sølle trækonstruktioner, som også er kendetegnende ved de andre fattige lande, Burma og Laos, som jeg har rejst i i Asien. Umiddelbart kan jeg godt lide landskabet, og der er jo desværre lidt den konflikt mellem, hvad der er charmerende for en rejsende, og hvad der er godt for dem, der skal bo der. De gammeldags huse og landskaber er kønne og eksotiske, men de er også langt hen ad vejen udtryk for fattigdom, og de lokale vil selvfølgelig gerne ændre deres tilværelse til det bedre.
I Pnomh Penh mødes jeg af en horde af vilde tuk tuk chauffører, som kæmper for at få en vestlig passager. Endnu et tegn på, at dette er et fattigere land. Okay, der er altid chauffører, som henvender sig til én – også i stor stil, – men hér i Phnom Penh mærker man desperationen, og busselskabet er også forberedt på det, så de har en afspærring klar til at spærre af til siden af bussen, hvor der bliver åbnet til bagagerummet. Jeg skal helt sikkert passe mere på min taske og i det hele taget på sikkerheden hér i Cambodja, end jeg har skullet andre steder. Der er også mange tiggere i gaderne, og det er ikke specielt rart at se desperate mødre sidde og tigge med et lille barn liggende ved sig. Jeg ser også en mand, som sidder på fortovet og er ved at spise nogle stykker kål, som han har fisket ud af en affaldspose.
Nå, selv om fattigdommen er synligt til stede i Phnom Penh, så er det stadig en smuk by, som bl.a. adskiller sig ved, at man først nu er begyndt at bygge høje bygninger som skyskrabere, der ellers ses i alle andre storbyer i Asien. Cambodja har en barsk historie bag sig, og de er først i de senere år begyndt at finde et spor, hvor man kan tro på positive økonomiske fremskridt, og det ses bl.a. med disse udenlandske investeringer i form af skyskrabere, som bygges. Efter en del traven rundt finder jeg et fint guest house med et dejligt værelse med bad og ikke mindst fjernsyn – jeg skal jo være her i weekenden, så der er fodbold på programmet. :-) Okay, der er ingen strøm i Phnom Penh, da jeg kommer til hotellet, men det kommer jo igen senere; der er adskillelige strømafbrydelser hver dag, og det er svært at klage, når man betaler 32 kr. for det... :-)

1 kommentar:

  1. Elisabeth Fogh Buch17. marts 2012 kl. 21.03

    Hej Anders
    Så varer det ikke længe inden du er tilbage til Danmark, du kom vist hjem til Margrethe og Peters kobberbryllup mener jeg. Håber du samlet set har haft en tur der har levet op til dine forventninger.
    Det er lørdag og Ulrik er i denne weekend i haven med en kæmpe lejet stukfræser, så han og vores nabo Bent er i gang med at fræse en masse stubbe til de mange træer der er fældet her i området. Der røg også lige to grantræer i vores have her i torsdags. Nu er der så ikke flere træer på vores grund, som ulrik kan fælde. Det er helt vildt.
    Ellers har vi det godt, og dagen i dag har jeg brugt på at komme igennem huset, for sidste uge var jeg næsten ikke hjemme pga arbejdet. Jeg mangler godt nok lige at lægge 6 maskinerns tøj sammen og på plads.
    Nå jeg vil slutte for nu, ha det godt Anders og fortsat god tur.
    Kh Elisabeth

    SvarSlet